Annonce
Speedway

Region Varde holder på tre talenter

Patrick Hansen fortsætter i Region Varde i den kommende sæson. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Patrick Hansen, Tim Sørensen og Michael Thyme bliver også en del af ligaholdet hos Region Varde Elitesport i den kommende sæson.

REGION VARDE: Liaholdet fra Region Varde er efterhånden ved at have mange af sine kørere på plads til 2020-sæsonen, og senest er en C-kører og to D-kørere kommet på plads.

C-kører Patrick Hansen, der er kaptajn på det danske U21-landshold, har netop sat sit navn på en ny aftale, og i Region Varde ser man frem til det fortsatte samarbejde.

- Han er sympatisk, ambitiøs og bare et kæmpetalent, som vi ser frem til at være med til at udvikle endnu mere. Vi tror på, at Patrick Hansen for alvor bryder igennem i den kommende sæson, lyder meldingen fra Region Vardes Thomas Valsted.

Også Tim Sørensen, der igen er kategoriseret som D-kører, trækker Region Varde-vesten over hovedet i 2020.

- Han bliver en meget vigtig brik for os i bestræbelserne på at få succes. Tims talent blev for alvor understreget, da han i år kvalificerede sig til VM-serien for U21-kørere.

Endelig er Michael Thyme også kommet på plads.

- Det er dejligt at have Michael med ombord igen. Han var ved flere lejligheder i aktion i ligaen i denne sæson, og han gjorde en rigtig fin figur, siger Thomas Valsted.

JydskeVestkysten kunne for nylig fortælle, at Region Varde siger farvel til rutinerede Mads Korneliussen, der har valgt at indstille karrieren, mens Michael Jepsen Jensen fortsætter som A-kører i klubben.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce