x
Annonce
Kolding

Regionen går efter et forlig i MgO-fadæsen

Til november indvier kronprins Frederik Koldings det nye, udvidede akutsygehus. De fugtsugende vindspærreplader, der er monteret under facaden bliver nok ikke udskiftet inden.

Regionen forventer, at den kan forhandle sig til rette med entreprenøren og totalrådgiveren. Ingen af partnerne vil dog tage ansvaret for at have monteret de fugtsugende MgO-plader på Kolding Sygehus.

De fugtsugende vindspærreplader, der er monteret under facaden på den nye sengebygning, bliver hængende et par år.

Der vil også gå et godt stykke tid inden byggeherren, Region Syddanmark, har fundet ud af hvem, der skal betale for at pille pladerne ned og opsætte nye plader.

Men i stedet for at styre mod en voldgiftssag så håber regionen lige nu, at partnerne - og deres advokater - finder hinanden i et forhandlingslokale.

- Foreløbig er vi nået til enighed om at finde en fælles løsning på, hvordan vi håndterer det her. Vi er enige om at håndtere det i fællesskab, siger Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens innovationsudvalg, der har ansvaret for byggeriet af akutsygehuset i Kolding.

Temmelig uskyldige

Hverken entreprenøren, totalrådgiveren eller byggeherren, der er Region Syddanmark, vil tage ansvaret for at opsætte de fugtsugende plader, og dermed har ingen tilkendegivet, at de vil betale en del af regningen. Prisen for at pille pladerne ned, og opsætte nye plader løber op i 10-15 millioner kroner.

Region Syddanmark, har klaget over MgO-pladerne til både entreprenør HS Hansen A/S og totalrådgiver Niras. Begge selskaber har derefter anmeldt sagen til deres forsikringsselskaber.

Inden for en måneds tid mødes partnerne igen.

- Vi har oprindelig bestilt noget helt andet. Så kommer de her plader, og det bliver der så sagt ja til på nogle forkerte præmisser. Jeg mener, vi er temmelig uskyldige, men vi er indstillet på at finde en løsning, siger Karsten Uno Petersen.

MgO-plader

MgO-plader er blevet brugt i en lang række bygninger over hele landet indtil foråret sidste år, hvor Byggeskadefonden advarede mod at bruge pladerne i Danmark. Der kan gå to-tre år, inden pladerne bliver udskiftet. Regionen holder løbende øje med, om der kommer følgeskader.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Max og Trine er faret vild i verden

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Kolding

Se byrådets møde live på Facebook

Annonce