Annonce
Sydjylland

Regionen kræver klare svar fra TDC efter flere telefonnedbrud

Region Syddanmark vil inden for den nærmeste fremtid mødes med TDC for at sikre, at der ikke sker flere nedbrud i fremtiden. Arkivfoto: Louise Koustrup.
I weekenden blev Region Syddanmark for tredje gang på fire måneder ramt af et telefonnedbrud hos TDC. Regionen kræver nu klare svar fra teleudbyderen og bedre kommunikation, hvis uheldet er ude igen. TDC erkender, at særligt kommunikationen kunne have været bedre.

Nedbrud: Kommunikationen skal være meget bedre, og regionen skal være sikre på, at fejlene bliver rettet, så der ikke kommer nedbrud igen. Sådan lyder kravene fra Region Syddanmark, når regionen inden for den nærmeste fremtid skal have en alvorssnak med teleselskabet TDC.

I weekenden blev regionen nemlig for tredje gang på fire måneder ramt af et telefonnedbrud. Det betød, at patienter ikke kunne komme igennem til hverken sygehuse eller lægevagten i Region Syddanmark. Det er kritisk for patienterne, men er også en økonomisk udgift for regionen, fortæller koncerndirektør Kurt Espersen fra Region Syddanmark.

- Vi har ikke fået viden om, at der har været alvorlige hændelser endnu. Men det sætter en lang række ting i gang ude på sygehusene. Det drejer sig eksempelvis om beredskabssystemer, ekstra indkaldelse af folk, og når mobiltelefonen ikke virker, kan sygeplejersker og læger ikke komme igennem til hinanden. Så må vi have ekstra folk på arbejde, der kan løbe med beskeder, siger Kurt Espersen, der ikke har et bud på, hvor dyrt nedbruddet har været for regionen.

Han fortæller, at også de økonomiske konsekvenser vil være en del af dialogen med TDC, som regionen skal holde møde med på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Men hovedpunktet på mødet vil være at sikre, at der ikke sker flere nedbrud.

- Vi skal snakke om, hvorfor der opstår fejl på mobilnettet igen, og hvad vi kan gøre for, at det ikke sker. Og så skal vi snakke om, hvordan vi kommunikerer det her ud, siger koncerndirektøren, der særligt er utilfreds med sidstnævnte.

- Udfordringen har været, at det hver gang er os, der må kommunikere ud til vores borgere, at der er et nedbrud på telefonnettet, siger Kurt Espersen.

Annonce

TDC beklager

Han mener, at det er for tidligt at sige, om nedbruddene får konsekvenser for regionens aftale med TDC.

- Det vil afhænge af de drøftelser, vi har med TDC, og hvor godt de kan bekræfte os i, at de får ordnet de ting, der har været fejl i. Og om de kan love, at de kommunikerer noget bedre, siger han.

Koncerndirektør i TDC Erhverv, Michael Moyell Juul, forstår til fulde regionens frustrationer over nedbruddene.

- Vi er naturligvis utroligt kede af det, der er sket, og vi forstår udmærket, at tilliden til os fra Region Syddanmark har lidt et knæk. Tre nedbrud er tre for meget, og vi forstår til fulde de frustrationer og udfordringer, problemerne har givet borgere og medarbejdere i regionen, skriver han i et skriftligt svar til JydskeVestkysten

Han erkender samtidig, at TDC kunne have kommunikeret bedre.

- Vi har en god og tæt dialog med regionen om vores fremtidige samarbejde, og vi gør alt hvad vi kan for sikre, at fejlen ikke opstår igen. I den forbindelse taler vi naturligvis også om, at vi kunne have været bedre til at kommunikere, at vi havde et nedbrud og tidligere i forløbet informeret borgerne i Region Syddanmark via medierne. De nærmere detaljer om konsekvenserne af nedbruddet taler vi direkte med regionen om, skriver han.

TDC har tidligere oplyst, at der ikke er tale om samme fejl som ved forrige nedbrud. Region Syddanmarks telefoner var også ramt af nedbrud 12. maj og 4. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce