Annonce
Sydjylland

Regionen til vaskerimedarbejdere: Flyt med eller bliv arbejdsløs

Fra årsskiftet lukker Syddanske Vaskerier. Opgaven med at vaske tøj og linned fra sygehusene i Kolding, Middelfart, Vejle, Svendborg, Odense og Nyborg ryger til De Forenede Dampaskerier. Foto: Yilmaz Polat
På papiret er medarbejderne på Syddanske Vaskerier, som snart lukker, hyret. I praksis er de fyret. Medarbejderne i henholdsvis Odense, Svendborg og Vejle skal virksomhedsoverdrages til deres nye arbejdsplads i enten Skovlunde eller Aalborg. Det sker efter et udbud i Region Syddanmark, som har vakt skarp kritik.

Fra 1. januar 2020 bliver det De Forende Dampvaskerier og Berendsen Textil Service, der vasker al vasketøjet fra samtlige sygehuse i Region Syddanmark. Hidtil har dele af funktionen været varetaget af Syddanske Vaskerier, som lukker ved årsskiftet. De påvirkede medarbejdere bliver virksomhedsoverdraget, og De Forenede Dampvaskerier vil fra årsskiftet fragte vasketøjet til enten Skovlunde ved København eller Aalborg.

Som beskrevet den seneste uge i avisen Danmark har det medført kritik fra både ansatte, tillidsfolk og politikere.

Region Syddanmark besvarer i et dokument, som avisen har fået aktindsigt i, spørgsmål fra Syddanske Vaskeriers bekymrede medarbejdere.

Heri forsikrer Region Syddanmark, at ingen medarbejdere risikerer ”opsigelse som følge af virksomhedsoverdragelsen”. Regionen har imidlertid konstateret, at der ved en øget geografisk afstand på mere 45 kilometer er tale om en såkaldt ”væsentlig ændring”.

- Hvis der er tale om en væsentlig ændring, har man som medarbejder en ret til at betragte det som en opsigelse, hvor man har ret til løn i opsigelsesperioden. Hvis man selv siger op, har man helt andre og dårligere vilkår, forklarer økonomidirektør i Region Syddanmark Mogens Sehested Kristensen til avisen Danmark.

Annonce

Sagen kort

Et flertal i regionsrådet i Syddanmark besluttede i november, at al hospitalsvask fremover skal udliciteres til De Forenede Dampvaskerier og Berendsen Textil Service. Regionen har beregnet, at den vil spare 29 millioner kroner om året ved at skifte til de to private vaskeriselskaber.

Regionen havde håbet, at De Forenede Dampvaskerier ville beholde nogle af de lokale vaskefaciliteter i Vejle, Odense og Svendborg, men virksomheden har besluttet at samle alt arbejdet i Aalborg og Skovlunde ved København.

Det betyder, at cirka 100 tons tøj ugentligt skal køres hundredvis af kilometer for at blive vasket. Politikere i regionsrådet erkender, at det vil øge miljøbelastningen stik imod regionens målsætning, der tager udgangspunkt i FN's verdensmål om at reducere CO2-udslippet. Men det er prisen for at kunne spare 29 millioner kroner, lyder det fra flere af dem.

I noget mindre omfang bliver tøj, der hidtil er blevet vasket i Aalborg, fremover vasket i Varde.

Ifølge en rapport fra Miljømærkning Danmark/Svanen udgør transport kun fem procent af det samlede CO2-aftryk inden for tekstilservices, mens energiforbruget på vaskeriet står for 80 procent.

Jura og praksis

Fra årsskiftet vil vasketøj fra Odense Universitetshospital køres til Skovlunde, mens Sygehus Lillebælt sender det til Aalborg. For samtlige 130 medarbejdere på det nuværende Syddanske Vaskerier, der arbejder i Svendborg, Odense eller Vejle, er der altså tale om en ”væsentlig ændring”, der er foranledning til opsigelse.

Mogens Sehested Kristensen, rent juridisk er medarbejderne sikret på, trods af at de virksomhedsoverdrages, men det er de jo bare ikke i praksis?

- Nej, og jeg tror aldrig nogensinde, at nogen har lovet, at alle job er sikret, udover at man er sikret de rettigheder, der er i en virksomhedsoverdragelse.

Så du er enig i, at de er sikret juridisk, men ikke i praksis?

- Det har man aldrig nogensinde kunnet love. I så fald vil det være på en anden virksomheds vegne.

Mogens Sehested Kristensen understreger, at medarbejderne er bedre stillet med de rettigheder, der følger med en virksomhedsoverdragelse, end hvis der var tale om et udbud uden virksomhedsoverdragelse.

Ikke papir værd

Spørger man tillidsrepræsentanten for Syddanske Vaskeriers medarbejdere i Odense, May Britt Larsen, gør virksomhedsoverdragelsen ikke nogen reel forskel.

- Vi bliver virksomhedsoverdraget, men den overdragelse er ikke det papir værd, den er skrevet på, hvis vi alligevel bliver opsagt den 1. januar.

Også Thenna Madsen, der er tillidsrepræsentant for medarbejderne i Vejle, kritiserer regionens håndtering af sagen.

- Jeg synes faktisk, økonomidirektøren vasker hænder i den her lov om virksomhedsoverdragelse. Godt nok har vi fået et tilbud, men det er jo ikke et reelt tilbud. Det er fuldstændig urealistisk, at medarbejdere, der har en løn på 22-24.000 kroner skal fragte sig til Skovlunde eller Aalborg hver dag, lyder det.

Mogens Sehested Kristensen har ingen kommentarer til den kritik.

SF stemte sammen med Enhedlisten og en enkelt socialdemokrat imod beslutningen om at tildele de to vaskerier opgaven. Regionsrådsmedlem Karsten Fogde (SF) har på vegne af sit parti stillet spørgsmål til regionens forvaltning i sagen, da partiet er bekymret for en "helt usandsynlig dårlig behandling af ansatte i regionens vaskerier".

Karsten Fogde understreger, at regionen bør lægge sig i selen for at hjælpe de ansatte.

- Hensynet til medarbejdernes ve og vel må sættes i centrum og regionen må træde i karakter som formidler af job, uddannelse, jobmuligheder, psykologbistand eller hvad der skal til for at sikre hver enkelt vaskerimedarbejder en ordentlig overgang efter nedlukning af vaskerierne. Eller før, om det byder sig, siger SF'eren, der endnu ikke har fået svar på partiets spørgsmål.

Regionen er i gang med at forsøge at hjælpe de ansatte videre i job inden for regionens grænser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce