Annonce
Indland

Regioner og læger er enige: Lægerne skal se flere patienter

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mandag indledes overenskomstforhandlinger for almen praksis. Danske Regioner og lægerne har fælles vision.

De praktiserende lægers rolle skal udvides i fremtidens sundhedsvæsen, så lægerne skal se flere patienter.

Det er den overordnede vision, som Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) kommer med i fællesskab.

Meldingen kommer forud for forhandlingerne om en ny overenskomst for almen praksis. De begynder mandag.

Den fælles vision beskriver, hvordan parterne ser på udviklingen for almen praksis frem mod 2030.

- Vi mener, den praktiserende læge skal have en mere central rolle, hvor almen praksis er ansvarlig for det samlede forløb for patienterne, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.

- Lægen er også tovholder i dag, men vi ønsker, at patienterne får langt mere støtte i den tovholderfunktion.

- Det gælder også, når patienterne har brug for at komme på sygehuset. Det er stadig den praktiserende læge, der er tovholder for patienten, siger Stephanie Lose.

Visionen indebærer, at lægerne i fremtiden i højere grad vil bruge ny teknologi. Og de vil mere og mere drive praksis sammen i fælles lægehuse sammenlignet med i dag.

I de fælles lægehuse kan de ansætte sekretærer og sygeplejersker og tilknytte sosu-assistenter, fysioterapeuter, jordemødre og bioanalytikere.

Hvis visionen skal blive til noget, så hviler den på udsigten til flere læger i fremtiden.

Det er vigtigt, at der fremover prioriteres blandt patienterne. Det siger Christian Freitag. Han er formand for PLO.

- Nogle patienter skal have mere af lægens tid end andre, i stedet for at vi tildeler alle den samme bid af kagen, siger han til Jyllands-Posten.

- Patienter med størst behov og de mest komplekse forløb skal vi bruge kræfterne på, mens andre mere selvhjulpne enten i højere grad skal hjælpes af det øvrige personale på klinikken eller langt hen ad vejen klare sig selv ved hjælp med støtte fra apps eller anden form for vejledning, siger han.

/ritzau/

Annonce
Læs pressemeddelelse fra Danske Regioner
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce