Annonce
Indland

Regioner ville stække tilsyn efter kritik af kræftbehandling

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Topchef i regionerne har i kulissen orkestreret angreb på Styrelsen for Patientsikkerhed, viser mails.

Danske Regioner har i kulissen forsøgt at stække Styrelsen for Patientsikkerhed, som har til opgave at varetage patienternes sikkerhed på blandt andet danske sygehuse.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af mail og sms-beskeder, som avisen har fået indsigt i.

Angrebet fra Danske Regioner, der står for sygehusdriften i Danmark, er sket, efter at styrelsen har kritiseret tre regioner for at have undersøgt tusindvis af kvinder mangelfuldt for mulig brystkræft - i strid med nationale retningslinjer.

Samtidig har styrelsen offentligt stillet krav om genundersøgelse af de berørte kvinder og politianmeldt Region Sjælland og ledende medarbejdere i regionen.

Ifølge Jyllands-Posten er forsøget på at stække styrelsen igangsat af Erik Jylling, der er sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner.

Han skal angiveligt have forsøgt at få andre aktører i sundhedsvæsenet til at tale mod Styrelsen for Patientsikkerhed, som efter hans opfattelse farer for hårdt frem.

Ifølge avisen beskylder regionsdirektøren tilsynet for at kriminalisere læger og få dem til at forlade faget, fordi de føler sig "bortdømt".

Samtidig kaldes det "uetisk", at tilsynet har krævet genundersøgelser af mangelfuldt undersøgte kvinder, da man på den måde udsætter dem for unødig og skadelig røntgenstråling.

Styrelsen "optræder som 'sheriffen skyder på det hele', uden at forholde sig til det faglige indhold", skriver Erik Jylling i en mail til direktøren i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, hvor han beder organisationen dæmpe kritikken af regionerne.

Advokat Karsten Høj, formand for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret, siger til Jyllands-Posten:

- Det ser ikke kønt ud udefra. Det er udtryk for en uheldig kultur og meget problematisk, at regionerne på denne måde forsøger at kompromittere patienttilsynet.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, siger til avisen, at hun er rystet over "forsøget på at miskreditere Styrelsen for Patientsikkerhed og lukke munden på Kræftens Bekæmpelse".

- Det er udtryk for en syg embedsmandskultur, siger hun.

Erik Jylling har ikke ønsket at svare på Jyllands-Postens spørgsmål.

Styrelsen for Patientsikkerhed afviser desuden kritikken fra regionerne, som den karakteriseres i mailkorrespondancerne.

/ritzau/

Annonce
Jyllands-Postens gennemgang af sagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce