Annonce
Sydjylland

Regler og forordninger: Vil man starte en forening, så skal man ville det

Thomas Lindberg Henriksen, Sydbank. Foto: Chresten Bergh

Danmark er i høj grad bygget på foreningslivet og alle de frivillige ildsjæle, der gør en forskel rundt omkring. Og de har bestemt ikke fået det nemmere med tiden. Slet ikke, hvis de skal bruge en bankkonto.

De forskellige nye regelsæt såsom person- dataforordningen (GDPR) og hvidvasklovgivningen har nemlig gjort processen langt mere kompliceret, end den var engang.

Det betyder, at det er blevet noget mere omstændigt at kradse for eksempel kontingent ind, hvis man vil oprette en foreningskonto. Bankerne har nemlig fået en stor opgave med at legitimere foreninger, og det er der nok mange, der ikke er klar over. Man skelner i dag ret skarpt mellem foreninger – og alt det andet, så at sige. En forening er en meget specifik betegnelse for en forsamling, som har CVR-nummer og vedtægter, og som holder generalforsamling.

Her skal vi i banken blandt andet sørge for at tjekke formål og omfang af foreningen, ligesom vi skal legitimere foreningen ved at få udleveret vedtægterne og referaterne fra generalforsamlingen. Og derudover skal vi have oplysninger på alle bestyrelsesmedlemmerne – det vil som minimum sige kopi af deres sygesikringsbevis og af billedlegitimation, altså enten kørekort eller pas. Og det er foreningernes opgave at sørge for, at banken altid har opdaterede oplysninger, for eksempel hvis der sker en udskiftning på posterne.

Nu kunne man så tænke: Ej, hvor lyder det besværligt. Og sådan føles det ærlig talt nok også, når man lige sidder i det. Men der skal man huske på, at det ikke kun handler om GDPR, altså sikkerhed omkring personlige oplysninger. Det handler især om hvidvaskbekæmpelse. Og her spiller banken en vigtig samfundsmæssig rolle, som vi tager meget alvorligt.

Men det er nok heller ikke ved formelle foreninger, at reglerne giver de største udfordringer, selvom det kan lyde bøvlet. For har man først en forening af en vis størrelse, så giver det næsten sig selv, at man skal have vedtægter og så videre. Noget helt andet er, hvis man bare gerne vil have en kortklub, en madklub eller lignende for sine nærmeste venner.

I de her fællesskaber eller sammenslutninger er formålet måske helt enkelt, at man sparer op i fællesskab til at tage ud at spise sammen eller holde en sommerfest. Så er det måske ikke et direkte kontingent, der bliver opkrævet, men puljen fra torsdag aftens kortkamp, der bliver lagt til side eller mere eller mindre faste beløb, der bliver samlet ind i en hat under en middag, der udgør foreningens økonomiske fundament.

Det kan forekomme usikkert at have pengene stående i en gammeldags sparegris – og det er formentlig heller ikke hensigtsmæssigt, at pengene bare bliver sat ind på en enkelt deltagers private konto, uanset hvor stor tillid man har til hinanden.

Men man kan heller ikke få en foreningskonto i banken uden at være en formaliseret forening.

I Sydbank opretter vi kun nye foreningskunder, der har et CVR-nummer. Det har en række fordele for foreningen selv. Først og fremmest betyder det, at det ikke kun er en enkelt person, der hæfter for foreningen. Hvis vedkommende dør eller bare forlader klubben, giver det problemer med at overdrage kontoen. Dertil kommer, at en forening med CVR-nummer også har mulighed for at få MobilePay og f.eks. søge tilskud ved kommunen.

Går I og drømmer om at starte et haveselskab på villavejen eller en filmklub for feinschmeckere, så tænk over, hvordan I vil gribe det an. Det kan være det bedste først som sidst at rette ind og blive en "rigtig" forening med alt, hvad det indebærer. Det kræver lidt arbejde i starten, men kan lønne sig i længden.

Hvis ikke det er vejen for jer, så kan jeg godt anbefale, at I bruger MobilePay Box, som er et produkt, der er tiltænkt bødekassen eller klassekassen og nemt at bruge.

Rigtig god fornøjelse med foreningsarbejdet. Og så skal der herfra lyde en tak til alle de ildsjæle, der uanset de mange regler og forordninger alligevel bøvler på og gør en forskel i lokalsamfundet. God sommer til alle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Arriva var skiftet ud med veterantog

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce