Annonce
Udland

Regn og oversvømmelser kræver mindst 30 liv i Brasilien

Cristiane Mattos/Reuters
I det sydøstlige Brasilien er der aldrig blevet registreret så meget regn, som man har målt torsdag og fredag.

Voldsom regn og oversvømmelser har krævet mindst 30 liv i det sydøstlige Brasilien.

Det oplyser civilforsvaret i delstaten Minas Gerais ifølge det brasilianske medie Globo.

17 personer er yderligere meldt savnet, og syv er såret på grund af stormene med kraftigt vejr og oversvømmelser.

De fleste af ofrene er blevet dræbt efter en række jordskred og bygningskollaps. To børn skulle være blandt dødsofrene.

Tv-optagelser viser billeder af overfyldte floder, oversvømmede villakvarterer og træer og elmaster, der er blevet revet op af vandmængderne.

Dødsfaldene er blevet registreret i byerne Belo Horizonte, Ibirité og Betim, siger generaldirektør for brandvæsenet Edgar Estevo ifølge Globo.

Omkring 3500 personer er blevet evakueret fra deres hjem i frygt for flere jordskred, eller fordi deres huse er kollapset.

Flere motorveje er desuden blevet afspærret, og broer er styrtet sammen.

Ifølge det nationale meteorologiske institut i Brasilien er der i de 110 år, hvor man har registreret nedbør, aldrig blevet målt så meget regn på 24 timer som torsdag og fredag.

I de næste par dage forventes mere regn i Minas Gerais og i andre dele af Brasilien, herunder Rio de Janeiro og São Paulo.

Søndag vil regnen dog aftage, men myndighederne advarer fortsat om, at faren for jordskred er høj, særligt i området omkring Belo Horizonte.

/ritzau/AFP

Annonce
Link til citeret artikel
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce