Annonce
Esbjerg

Regnbuemor og Fanø fejrer kærligheden med en pride

Regnbueflager vajer foran Jeanett Exners hus i Nordby hvar dag i sommermånederne. Privatfoto

Jeanett Exner, der selv er "regnbuemor", har taget initiativ til, at den lille ø får sin egen pride, der skal hylde kærligheden. Datoen bliver den 11. juli.

Fanø: Der er i forvejen højt til loftet på Fanø, og nu skal der være endnu højere.

Det mener Jeanett Exner, der har taget initiativ til, at Fanø får sin egen såkaldte pride.

- Det skal vi have, fordi det er på tide, at vi lader hinanden være i fred. På tide, at vi lader være med at se skævt til dem, der ikke lige er i brun-sovs-segmentet. På tide, at vi tager de skeptiske biller af og i stedet tager love-brillerne på, siger Jeanett Exner, der til daglig er kreativ direktør på Realen og er Johnny Madsens art manager.

En pride er et slags protestoptog mod snæversynethed og homofobi og omvendt en hyldest til kærligheden og mangfoldigheden. Ofte bliver et regnbueflag brugt som symbol på en pride og mangfoldighed.

Annonce

Det er på tide, at vi lader hinanden være i fred. På tide, at vi lader være med at se skævt til dem, der ikke lige er i brun-sovs-segmentet.

Jeanett Exner, initiativtager til Fanø Pride

Program

Fanø Pride finder sted onsdag den 11. juli.Klokken 18 holder borgmester Sofie Valbjørn tale ved færgelejet.

Klokken 18.15 starter optoget. Paraderuten er cirka en kilometer lang.

Klokken 19.30 slutter optoget ved Realen på Niels Engersvej.

Jeanett Exner, kreativ direktør på Realen og mor til en lesbisk datter. Nu arrangerer hun Fanø Pride til juli. Arkivfoto: Chresten Bergh

Regnbuemor

Jeanett Exner er selv såkaldt regnbuemor til Christina, der i familiens have på Fanø blev gift med Cecilie i sommeren 2016.

Det var et meget omtalt angreb på en homoseksuel mand i sommeren 2017, der satte hjulene i gang.

- Vi havde stuen fuld af unge mennesker, hvoraf de fleste havde partnere af samme køn. Da Simon Schelde og hans partner ankom, hørte vi om det angreb, han havde været ude for, da en mand i et tog slog ham i ansigtet og spyttede på ham, da han gav sin partner et kys på kinden. Da vendte den festlige stemning til gråd og fortvivlelse, fortæller Jeanett Exner.

Hun gik i første omgang ud og hejste regnbueflaget i flagstangen, og der har det i øvrigt vajet lige siden i sommermånederne.

- Da var der, jeg fik idéen til at lave en pride på Fanø, og de unge mennesker var helt enige i, at det var en god idé, fortæller Exner.

Hun tog kontakt til blandt andet Århus Pride for at få hjælp og svar på et hav af spørgsmål, og fra Århus har Mona Lindaa ifølge Jeanett Exner adskillige gange taget turen til Fanø for at hjælpe.

- Jeg vidste jo ikke en pind om at arrangere en pride, så Mona har været en uvurderlig hjælp. Jeg er jo bare en mor, der frygter, at min datter ikke kan holde sin partner i hånden uden frygt for at blive overfaldet, siger Exner.

Lokal opbakning

Således er det kommet i stand, at Fanø den 11. juni får sin egen pride i Nordby, og arrangør Jeanett Exner er glad for den opbakning, hun har oplevet fra de lokale.

Borgmesteren holder tale, Fanø Bryghus laver en speciel Pride-øl, og der er indgået et samarbejde med foreningen bag Late Night.

Frygter du negative reaktioner på arrangementet?

- Det håber jeg fandeme ikke. Jeg ved, at der er blevet klaget over mit regnbueflag, uden at der dog er sket yderligere ved det. Men hvem pokker kan da have noget som helst i mod en hyldest til kærligheden og mangfoldigheden? Skulle der komme klager, vil min reaktion være, at vi så afholder to prides om året i stedet for en, lover Jeanett Exner trodsigt.

Hendes succeskriterium er, at arrangementet bliver synligt for alle, og at der bliver taget godt imod det.

- Hele Danmark er inviteret, og jeg vil allerede nu love, at det bliver en tilbagevendende årlig begivenhed, for på Fanø er der plads til alle, siger Jeannet Exner.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce