Annonce
Aabenraa

Regnen drillede de skydeglade skyttebrødre: Har borgmesteren skudt en fugl?

Traditionen tro afgiver sidste års skyttekonge første skud for Dronningen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
100 skyttebrødre fra Aabenraa Skyttelaug gik efter den flotte titel, da der tirsdag var pinsefest og kongeskydning på Skyttegården i Aabenraa.

Aabenraa: Der var ikke ligefrem taknemmelige skydeforhold, da Aabenraa Skyttelaug holdt pinsefest på Skyttegården.

Faktisk begyndte regnen at stå ned i tunge stænger, netop som skyttebrødrene rejste sig fra årets pinsefrokost for at indlede den traditionsrige kongeskydning.

- Vi skyder med en salonriffel, som normalt er beregnet til at skyde mellem 50 og 60 meter. I dag skyder vi 173 meter, så man kan nok regne ud, at der ikke skal meget til, før kuglen kommer på afveje, fortalte oldermanden i lauget, slagtermester Hans Henrik Johansen, efter en stor del af forsamlingen havde taget opstilling i skyttegårdens skydestand.

Regnen gjorde i hvert fald sit til at gøre livet vanskeligt for den første række skytter, blandt andet årets eneste gæsteskytte, borgmester Thomas Andresen.

- Ramte han en fugl? spurgte en tilskuer, efter borgmesteren havde afgivet sine tre skud.

- Jeg tror, det var en kanin, svarede en anden.

Annonce

Kongeskydning

Kongeskydningen gennemføres efter de samme bestemmelser, som har været gældende i århundreder. Skydningen afvikles ved tre skyderunder, hvor hver skyttebroder har et skud pr. runde. Den skytte, der afgiver det bedste enkeltskud, bliver skyttekonge for det kommende år.

En fordel

Oldermanden var heller ikke helt tilfreds med sit eget første skud.

- Jeg tror vist, det er en fordel for dem, der skal skyde senere. Nu har jeg skudt ved siden af første gang, så må jeg håbe, vejret klarer lidt op, lo Hans Henrik Johansen.

Sidste års konge, guldsmed Nikolai Bach-Andersen, håbede, han kunne præstere det sjældne og gøre sig fortjent til kongetitlen to år i træk.

- Jeg ved faktisk ikke, om det er sket før, sagde han.

Fra morgenstunden var han blevet hentet med fuld musik, hvorefter 100 kjoleklædte skyttebrødre marcherede igennem byen iført høj hat med en hvid nellike i løbet på deres trægevær.

- Det har været en fantastisk dag og en vild oplevelse, jeg aldrig vil glemme, sagde Nikolai Bach-Andersen.

Det virker naturligt

Han havde efterhånden vænnet sig til den fine titel.

- At blive skyttekonge i min alder og efter kun to år i Aabenraa Skyttelaug virkede for mig urealistisk. Jeg føler dog i dag, at kongetitlen virker helt naturlig. Jeg er faktisk slet ikke klar til at give den videre, men jeg kommer nok ikke helt uden om det, sagde han.

Det skulle måske vise sig at være rigtig, for han havde heller ikke held med sit første skud, og i et stykke tid var det bedste resultat en 16'er ud af 20 mulige.

Det ændrede sig dog op ad dagen, da JydskeVestkysten talte med oldermand Hans Henrik Johansen igen.

- Vi har haft to 20'ere, men vi var nødt til at tage en lille pause, for vi kunne simpelthen ikke se op til skiven for al den regn, fortalte han.

Aftenen bliver sluttet af med festmiddag med damer og kongeproklamation.

Man må altså godt tage hatten af, når man skyder, lød meldingen til Nikolai Bach-Andersen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce