Annonce
Speedway

Regnen spolerede to matcher og forkortede en tredje: Smal sejr til Esbjerg på en våd aften

Esbjerg gjorde sin pligt med en smal sejr i Brovst. Arkivfoto: Jacob Schultz
Braget mellem Holsted og Sønderjylland aflyst, Grindsted-Region afbrudt efter tre heat. Niels-Kristian Iversen blev topscorer for Esbjerg, der måtte kæmpe overraskende meget for en smal sejr i Brovst.

Da regnen omsider havde besluttet sig for at slå et slag forbi det tørkeramte danske landskab, kunne den ikke have valgt en kedeligere dag – i hvert fald for speedway-folket.

Den med spænding imødesete match mellem Holsted og Sønderjylland måtte således aflyses på grund af det dårlige vejr, og i Grindsted nåede hjemmeholdet og Region Varde kun at gennemføre tre heat, inden det blev umuligt at køre videre. Begge matcher køres på et senere tidspunkt.

Bøvl i Brovst

Esbjerg var således det eneste lokale hold, der fik fuldført sin match denne våde onsdag. Matchen i Brovst blev gennemført som planlagt, og det skulle vestjyderne være mest tilfredse med, selv om det blev betydeligt mere bøvlet, end mange nok havde forventet.

Esbjerg var taget til Nordjylland som pænt stor favorit mod ligaens bundprop, men vi skulle faktisk helt frem til aftenens sidste heat, inden sejren på 43-40 var sikret.

Inden de sidste to heat førte Esbjerg således kun med et enkelt point, 36-35, så tog Jonas Jeppesen og Esben Hjerrild henholdsvis tre og et point og udvidede føringen til 40-37. Men det kunne stadig gå galt for Esbjerg i tilfælde af en første- og andenplads til hjemmeholdet i aftenens sidste heat. Thomas Jørgensen kronede en fornem aften for hjemmeholdet med endnu en heatsejr, men Niels-Kristian Iversen satte sig på andenpladsen, og Matias Nielsen hentede også et point, og så var den vestjyske sejr en realitet.

Niels-Kristian Iversen blev topscorer for Esbjerg med 16 point, Matias Nielsen hentede 12, Jonas Jeppesen og Esben Hjerrild hentede hver seks, mens Emil Breum stod for tre af de 43 point.

Annonce

Kort match i Fjelsted

I aftenens sidste match spillede regnen også en væsentlig rolle. Efter blot seks heat måtte Fjeldsted og Slangerup nemlig opgive at fuldføre – på det tidspunkt førte hjemmeholdet med 22-20 og blev ifølge Danmarks Motor Unions hjemmeside tildelt to matchpoint. Hans Andersen, Frederik Jakobsen og Andzejs Lebedevs scorede alle seks point for Fjelsted, mens Andreas Lyager blev aftenens topscorer for gæsterne med otte point.

Annonce
Speedway For abonnenter

Bedst og værst i speedwayligaen - se denne uges powerranking

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Se billederne: Hundredvis af gulklædte mennesker indtog historisk vold

Erhverv For abonnenter

Toppen af Koldings erhvervsliv skød stort beløb i startup-firma: 800.000 danskere kan få gavn af deres service

Sønderborg

Michael smøgede ærmerne op og droppede smøgerne: - Jeg havde lovet min søn at stoppe

Tønder For abonnenter

Farvel og tobak: Sundhedsudvalgsformand vil have rygeforbud indført på kommunale arbejdspladser

Minister til udkanten: Hvis I vil have en legeplads, skal I levere vindmøller og solceller

Erhverv

Fastfood- og salatkæde i vækst vil til endnu en jysk by: Men den mangler en vigtig ting for at kunne åbne

Vejen For abonnenter

Jack var død i 20 minutter og lå i koma: Nu spiller han fodbold med landsholdskæmpe

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Kolding

Johns kræftsyge kone faldt i kommunens løse fliser og brækkede lårbenet: Nu er Tove død og John forlanger en reaktion fra kommunen

Jørgen Olsen efter brors kræftsygdom: Den gamle cirkushest i mig skal videre

Varde For abonnenter

Hvorfor bruge millioner på at rive ruiner på landet ned, når man kan redde bevaringsværdige huse og historien?

Leder For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Nærhospital er politisk og sproglig maskerade

Esbjerg For abonnenter

Forpagteren endte i fogedretten: Nu søger Kaj en ny til populært danseværtshus

Annonce