Annonce
Esbjerg

Regnestykket holder ikke: Milliongevinst ved Esbjergs el-busser skrumper

Selv om elbusser og etableringen af et busdepot ikke giver den store, økonomiske gevinst på bundlinjen, er resultatet af udbudsrunden, som fra december næste år sender 29 elbusser på gaden i Esbjerg, stadig en gevinst for klimaet og for Esbjergs brand som bæredygtig energimetropol, konstaterer borgmesteren. Arkivfoto: Esbjerg Kommune.
Esbjerg Kommunes flotte regnestykke om en kommunal besparelse på 3,5 millioner kroner årligt ved at omlægge bybusdriften fra diesel til el holder ikke helt, for kommunen har i udbuddet forpligtet sig til at opføre et busdepot, der æder det meste af gevinsten. Borgmesteren glæder sig dog over plus'et på klima-kontoen.

Esbjerg Kommune: Ikke alene var det en gevinst for klimaet - Esbjerg Kommune ville også spare 3,5 millioner kroner om året på at skifte de gamle dieselbusser på bybus-nettet ud med 29 klimavenlige el-busser.

Sådan lød det glade budskab, da Sydtrafik og Esbjerg Kommune i begyndelsen af september kunne afsløre, at bybusserne i Esbjerg fremover skal køre på el, men regnestykket var lige en anelse for godt til at være sandt, for nu viser det sig, at netto-besparelsen nærmere ligger i omegnen af 1,1 millioner kroner per år.

En af hoved-årsagerne til, at tilbudsprisen fra busoperatørerne, der deltog i udbudsrunden om bybusdriften i Esbjerg frem til 2032, var så lav, hænger nemlig sammen med Esbjerg Kommunes beslutning om at bygge et busdepot på Kattegatvej og stille det til rådighed for busdriften.

Ved at etablere busdepotet i kommunalt regi holdes priserne på busdriften nede, fordi Esbjerg Kommune ikke skal betale den vindende bybusoperatør for at opføre og afskrive eget busdepot over 10 år, og den et strategisk velplaceret busdepot, bliver det smertefrit for bybusoperatøren til at betjene ruterne i Esbjerg by på grund af en lav tomkørsel til og fra ruterne.

Annonce

Udgifter til busdepot

Regnestykket er kommet for dagens lys, fordi økonomiudvalget mandag skulle godkende finansieringen af busdepotet, som ordnes ved at indgå en leasingaftale med KommuneLeasing for en periode på 24 år. Esbjerg Kommune skal selv stå for opførelse af anlægget, herunder godkendelse og tilsyn med byggeriets kvalitet, og KommuneLeasing finansierer alle udlæg ved byggeriet.

Den årlige leasingydelse, som Esbjerg Kommune skal betale KommuneLeasing, udregnes på baggrund af de samlede anlægsomkostninger, som forventes at lande på anslået 1,9 millioner kroner årligt i 24 år. Hertil kommer den årlige drift og vedligehold af busdepotet på anslået en halv millioner kroner - alt i alt 2,4 millioner kroner årligt.

Dertil kommer, at selv om Esbjerg Kommunes samlede bidrag til Sydtrafik i kraft af udbuddet på papiret reduceres fra 73,9 millioner kroner i indeværende år til 70,2 millioner kroner i 2022, så er tallene behæftede med betydelig, yderligere usikkerhed, fordi corona-restriktionerne også har påvirket passagertallene i nedadgående retning.

Annonce

Stadig et plus

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er dog ikke synderligt nedslået over, at den økonomiske fordel ser ud til at være skrumpet:

- Man skal have in mente, at der var en stor risiko for, at indførelsen af de grønne, klimavenlige busser ville have kostet noget mere end de konventionelle dieselbusser, og derudover svarer de 29 busser i runde tal til, at cirka 650 benzin eller dieseldrevne personbiler bliver erstattet med elbiler. Så selv hvis hele udbuddet bare var gået i nul, er det i kraft af den store gevinst for klimaet en succes. Det er ikke uden grund, at transportminister Benny Engelbrecht (S) har rost os i høje toner for den her model, hvor vi som det første sted i landet har fået elbusser billigere end diesel-busser, siger Jesper Frost Rasmussen.

Kort om

De ny busser i Esbjerg bliver leveret af den kinesiske fabrikant Xiamen Golden Dragon Bus, og der er indgået kontrakt med Tide Bus A/S om driften af bybusserne frem til 2032. Det betyder, at der til december næste år ruller 29 spritnye elbusser ud i Esbjergs gader.

Selv om den økonomiske gevinst ser ud til at være begrænset, vil el-busserne dog spare 2.700 ton CO2 på klimakontoen.

Sydtrafik varetager udbud og planlægning af busdriften i hele den jyske del af Region Syddanmark, og Sydtrafik har sammen med Esbjerg Kommune været med til at sammensætte det grønne udbud,

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Speedway For abonnenter

Gense årets første speedwayløb med kvalifikation til EM og VM

Annonce