Annonce
Læserbrev

Regnskaber: Og jeg, som troede...

Annonce

Læserbrev: Mogens Gabs har den 12. januar et bekymringsindlæg i JydskeVestkysten, hvor han påpeger det for alle tydelige, at JydskeVestkysten taler vores egn ned. Det er bekymrende, fordi der er massiv kritik af den form for overfladiske journalistik, der kun kan skade.

Mads Sandemann, som ansvarlig chefredaktør for dette område, er massivt konfronteret med dette, og hvad jeg egentlig havde troet efter vort møde, var, at en flig af ydmyghed og lydhørhed havde sneget sig ind under den arrogante tilgang, JydskeVestkysten hidtil havde vist.

I sit svært utilfredsstillende svar til Mogens Gabs giver Mads Sandemann tydeligvis svar på mit spørgsmål til ham, hvor jeg efterlyser sammenhold for at støtte op om vores egn: Er JV med os, eller er JV imod os?

Det har Mads Sandemann nu givet svaret på, og jeg kan kun anbefale såvel annoncører og læsere at afbryde samarbejdet med JV, indtil fornuften har indfundet sig igen.

Svar fra chefredaktør Mads Sandemann:

Vi lytter altid til kritik, og derfor arrangerede vi debatmødet i Tønder i torsdags. Men vi lader os ikke presse til at stoppe med at bringe en bestemt slags indhold.

Vi mener fortsat, at robotteksterne har en berettigelse som en lille del af den lokale nyhedsformidling. At vi bringer dem, er selvfølgelig ikke et udtryk for, at vi er imod Tønder-området. Vi dækker hver dag Tønder-området intensivt, og det bliver vi ved med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce