Annonce
Aabenraa

Regnvand: Alle slamsugere er i brug

Der er stor efterspørgsel efter slamsugere i øjeblikket. Arkivfoto: Nils Svalabøg.
Der er ikke nemt at finde en ledig slamsuger i disse dage. Årets første måneder plejer at være en stille tid i kloakbranchen - men ikke i år.

AABENRAA:- Der sker rigtig meget under jorden i denne tid, siger Lars Skou, der er kørselsleder hos FKSSlamson A/S i Bolderslev.

Han og kollegerne har mere end nok at se til i disse dage, hvor regnvandet driller over det meste af Jylland.

- Normalt er januar, februar og marts nogle rolige måneder, men sådan har det ikke været i år. Tværtimod. Det er jo godt for forrretningen, men selv kunne vi godt bruge nogle fridage.

- Vi er jo en del af et stort firma og kan rekvirere assistance andre steder fra, når det kniber, lyder det fra kørselslederen.

Annonce
Normalt er januar, februar og marts nogle rolige måneder, men sådan har det ikke været i år.

Lars Skou, kørselsleder hos FKSSlamson A/S

Grundvand

FKSSlamson A/S har blandt andet kørt spildevand væk for Arwos i Aabenraa, som i øjeblikket har travlt med at tømme brønde i den vestlige del af kommunen.

Her er grundvandsspejlet så højt på grund af de store regnmængder, at det visse steder trænger ind i kloakledningerne med risiko for, at regnvand blandet med kloakvand stiger op af afløb og toiletter.

Firmaet Marius Petersen styrer kørslen fra slamsugere fra kontoret i Kolding, og her har man også mærket travlheden.

- Vi har hele mandskabet på arbejde og vores samarbejdspartnere, som vi trækker på, må også ud og skaffe ekstra folk. Slamsugerne får ikke lov til at stå stille, siger Cille Almosetoft, der tager mod opringninger fra kunderne hos Marius Petersen.

- Vejret kan vi ikke gøre for, og generelt har folk da også forståelse for, at der kan være ventetid, selv om de har vand i kælderen, fortæller hun.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Annonce