Annonce
Billund

Regnvejret giver udfordringer: Er hårdt ved vejene

Billund Bæk har ved tidligere lejligheder bredt sig uhensigtsmæssigt meget, når vejrguderne har vist sig fra sin våde sig. Arkivfoto: BillundPhoto/Hugo Sørensen
Det massive regnvejr giver problemer for dem, der passer de offentlige veje. Grusveje er vanskelige at passe i så vådt vejr, og vejret risikerer at gøre skade på asfaltvejene.

Billund Kommune: Det meget våde og nærmest efterårsagtige vejr, der for tiden præger det ganske land, sætter sine spor. Mange steder i Billund Kommune bliver bilisterne mødt af skilte, der advarer om risikoen for, at veje kan være oversvømmede, og selvom det på nuværende tidspunkt ikke har været nødvendigt at lukke nogle vejen på grund af for meget vand, giver det massive regnvejr visse udfordringer.

- Der, hvor vi i Park og Vej oplever udfordringer, er oversvømmede veje og vores grusveje, som næsten er umulige at holde i sådan et vejr. Der kommer dybe huller, og vi kan ikke bare putte grus ned i dem, for det bliver noget smadder. Det er en udfordring at passe grusveje i denne tid, fortæller Christian Iversen, der er driftsleder hos Park og Vej i Billund Kommune.

Vi har ikke problemer - kun udfordringer!

Christian Iversen, driftsleder, Park og Vej, Billund Kommune

Kanterne er en udfordring

For en del privatpersoner har regnvejret givetvis været en udfordring på grund af vand i kældrene. Al lykke er dog ikke gjort, når bare vandet kommer ud i naturen, for også her er der problemer med at håndtere det.

- Også kanterne langs vejene er en udfordring. Der er rabatter, der holder på vandet, og der er rør, som ikke kan klare alt det vand, fortæller Christian Iversen.

Annonce

Hårdt for asfaltvejene

Selvom vejene på nuværende tidspunkt ikke er blevet lukket på grund af oversvømmelse, kan det våde vejr sagtens få en meget negativ effekt på bilisternes underlag. Det sker især, hvis der efter det meget våde vejr kommer en periode med frostvejr. Det vil give risiko for store skader på vejene.

- Det våde vejr er i det hele taget hårdt ved asfaltvejene, for de steder, hvor vejene er revnet, kan der trænge vand ned. Nu håber vi så ikke, at der kommer frost, for så kommer der frostsprængninger i vejene, siger Christian Iversen.

Sker det, vil bilisterne være tvunget til at finde sig i hullede og ujævne veje, indtil kommunen har fundet de nødvendige midler til at få vejene repareret. Den risiko tager Christian Iversen dog med ro.

- Vi har ingen problemer - vi har kun udfordringer, siger han.

Annonce
Kultur For abonnenter

Louis Bülow fortæller: Da Sputnik satte mit barndoms land på den anden ende

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Aabenraa

Jebsen-arvinger holder hånden under passion: Nyt naturcenter består

Billund

Pas på dit hjem: Indbrudstyvene har afsluttet coronapausen

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat For abonnenter

Kommentar: Selvfølgelig bliver Billund større - også med en motorvej

EfB

Mads Larsen glæder sig over klar strategi og central rolle på holdet: Ny EfB-anfører er i sit livs form

Sport

Mens du sov: Få nattens danske OL-højdepunkter her

Kultur For abonnenter

Sommerserie: Knud Erik Langhoff vender altid tilbage til Alsace - og nyder gerne vin derfra til sommermaden

Varde For abonnenter

Hun søgte aktiv dødshjælp, før en kostomlægning befriede hende fra et liv i smerter

Kolding

Beruset mand anholdt: Kørte i den gale retning på motorvejen

Annonce