Annonce
Rejser

Rejsebog: Alternativ ferie i Maldiverne

Foto: Trykværket

Når bureauerne annoncerer rejser til Maldiverne, er det ofte med billeder af luksushytter på pæle ude i havet.

Men luksus kan også være 10 dage om bord på et træskib - en dhoni - med tid til snorkling, refleksion, at gøre tingene i eget tempo og nyde opvartningen fra fire besætningsmedlemmer. Lone E. Valentinsen, hendes mand og deres søn valgte at opleve Maldiverne på en alternativ måde og sejlede rundt mellem øer og rev og fik takket være samtaler med besætningen samtidig indblik i de lokales levevis, kultur, miljøproblemer osv. De var simpelthen eneste gæster om bord.

Lone E. Valentinsen fortæller stilsikkert og meget detaljeret om, hvordan en ferie i Maldiverne også kan gennemføres.

Farven Blå. Maldiverne set fra en dhoni. Trykværket. 164 sider med farvebilleder. 220 kroner. /thor

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Vejen

Her uddeler politiet bøder på stribe

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce