Annonce
Sønderborg

Rejsegilde manglede lidt skår i glæden

Formanden for Bitten & Mads Clausens Fond, Peter Mads Clausen, samt fondens direktør, Per Have, kom som nogle af de første. Fonden med snart 15 ansatte flytter ind i det nye byggeri på grund af pladsmangel i det eksisterende Videnshus fra 2013. Foto: Timo Battefeld
Rejsegildet på Videnshusets anden etape tog en lidt uventet drejning, da en tradition skulle fuldføres. Stor interesse for de 28 luksuslejligheder ved siden af kontorbygningen.

Sønderborg: - Og lad så huset få lige så mange leveår, som der kommer glasskår, når jeg knuser glasset, sagde afdelingschef for entreprenøren A. Enggaard, Palle Priska og kastede sit glas ned i det rå betongulv. Men nærmest som en hoppebold sprang det op igen til stor morskab for de fremmødte under rejsegildet på Videnshusets anden etape ved Sønderborg Havn.

I andet forsøg lykkedes det dog at få splintret det genstridige glas, og så må man ellers håbe, at kontorbyggeriet kommer til at stå i mange år. Omkring halvdelen af kontorlejemålene er nemlig nu udlejet. Og blandt de kommende til at flytte ind er Bitten & Mads Clausen Fond.

- Vi får flere ansatte, der beskæftiger sig med fondens projekter. Lige nu er vi 12, men bliver 15, siger fondsdirektør Per Have og kan samtidig afsløre, at godt 90 har vist interesse for de tilstødende 28 luksuslejligheder i Kongebro Huset.

- Det er både lokale, folk fra Sjælland og nogle fra udlandet, tilføjer han.

Annonce
Vi får flere ansatte, der beskæftiger sig med fondens projekter. Lige nu er vi 12, men bliver 15.

Direktør for Bitten & Mads Clausens Fond, Per Have

En søsterbygning

Videnshuset anden etape på Nørre Havnegade er en søsterbygning til det eksisterende hus. Det nye byggeri fik sidste etage lagt på i december og har således nået sin fulde højde på fem etager. Det er en enkelt etage lavere end det eksisterende Videnshus, helt i tråd med Frank Gerry’s Masterplan. Med byggeriet suppleres det eksisterende Videnshuset fra 2013 med 3400 nye kvadratmeter kontor.

Som det første byggeri i Byens Havn bliver Videnshuset DGNB Guld-certificeret, hvilket betyder, at det opføres med udgangspunkt i høje standarder for bæredygtighed. Den nye bygning opføres i et investeringssamarbejde mellem A. Enggaard, der også er totalentreprenør på opførelsen, samt Bitten & Mads Clausens Fond. Arkitekter er Schmidt Hammer Lassen, mens Rambøll er rådgivende ingeniør.

Det er nu ti måneder siden, at der blev rammet pæle på grunden og byggeriet dermed formelt skudt i gang. Huset forventes klar til indflytning i oktober eller november i år.

Der blev gjort rent til fem minutter før rejsegildet. Foto: Timo Battefeld
Mogens Ravn fra Rambøll kom med kransen. Foto: Timo Battefeld
Nej, det er ikke en ny arrest i Sønderborg, men skelettet af en skillevæg. Foto: Timo Battefeld
Projektdirektør fra Bitten & Mads Clausen Fond, John Knudsen, var også på talerstolen og roste håndværkerne. Foto: Timo Battefeld
Den nye bygning er en søsterbygning til Videnshuset - en slags etape to. Foto: Timo Battefeld
Rejsegilde Videnshuset etape 2.Foto: Timo Battefeld
Rejsegilde Videnshuset etape 2.Foto: Timo Battefeld
Rejsegilde Videnshuset etape 2.Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce