Annonce
Tønder

Rejsegilde på kæmpe byggeri: Festdag med sang og en særlig afsløring

Fredag blev der holdt rejsegilde på den nye folkeskole i Skærbæk. Foto: Jacob Schultz
Fredag blev der holdt rejsegilde på det store skolebyggeri i Skærbæk, som skal tages i brug senere i år. Navnet på den nye skolevej blev offentliggjort.

Skærbæk: Fredag formiddag lød der en summen af stemmer på 1. sal i en af de to fløje på den nye folkeskole i Skærbæk. Der blev holdt rejsegilde på det store byggeri, og både skolebørn, lærere og borgere fra byen var mødt op. Det samme var en række lokale politikere, der kunne se nærmere på deres store millioninvestering, som formentlig tages i brug efter efterårsferien.

Distriktsskoleleder Klaus Fog lagde for på talerstolen.

- Det er rigtig dejligt, at der er så mange, der har lagt vejen forbi, glædede han sig og håbede på, at der ville være pølser nok til de mange gæster.

Annonce

Sikke en festdag med dejligt vejr.

Berit Gad, skolebestyrelsesformand

Vejnavn afsløret

Næste punkt på dagsordenen var en afsløring. Således har der været afholdt en konkurrence, hvor borgere kunne komme med forslag til navnet på den nye skolevej. Formand for teknik- og miljøudvalget, Bo Jessen, og elevrådsformand Linda Hansen stod for offentliggørelsen af vindernavnet.

Der var kommet 40 forslag, og Skærbæk-eleverne kan nu se frem til at benytte sig af Skoletoften – et navn der passer ind i området, hvor endelsen ”toften” går igen på flere veje.

Forslaget var stillet af Bente Skipper, som vandt en gavekurv.

- Jeg synes da, det er helt fantastisk, og jeg synes, navnet er oplagt, men jeg havde ikke regnet med at vinde, fortalte hun efterfølgende.

Hun bor selv på Rytterfennen og kommer til at bo tæt på den nye skole – det har hun ikke noget imod.

- Jeg synes, det er fantastisk, at de vil ofre så mange penge på en skole her i Skærbæk, fortalte Bente Skipper, der kommer til at have to børnebørn på den nye skole.

Korsang

Efter vejnavnsafsløringen sang skolens kor to sange, formand for børn- og skoleudvalget Kim Printz Ringbæk holdt tale, og de mange fremmødte råbte et trefoldigt hurra. Fredag var der noget at fejre.

Skærbæk Distriktsskoles formand Berit Gad deltog ved rejsegildet, og hun var begejstret.

- Sikke en festdag med dejligt vejr, sagde hun og glædede sig over opbakningen til arrangementet.

For hende indeholdt dagen også et element af lettelse, for idéen om en ny folkeskole i Skærbæk har en del år på bagen - skolebestyrelsen havde den første gang på dagsordenen tilbage i 2013. Fredag blev en milepæl nået.

Folkeskoleeleverne i Skærbæk kan fremover tage Skoletoften i skole. Vejnavnet var fundet via en konkurrence. Fredag havde eleverne for første gang muligheden for at kigge nærmere på deres kommende skole. Foto: Jacob Schultz
Distriktsskoleleder Klaus Fog var en glad mand fredag. Han glædede sig blandt andet over det flotte fremmøde. Foto: Jacob Schultz
Der var masser af gæster til rejsegildet. Foto: Jacob Schultz
Byggepladsen var velbesøgt fredag formiddag, hvor der blev holdt rejsegilde på den nye folkeskole. Alle var inviteret til at deltage i festlighederne. Foto: Jacob Schultz
14-årige Jonas Stigsen, der går i 8. klasse, syntes godt om den nye folkeskole. Han ærgrede sig over, at han ikke kommer til at gå på den - han skal på efterskole i 9. klasse. Foto: Jacob Schultz
Fredag blev der holdt rejsegilde på den nye folkeskole i Skærbæk - her ses skolebestyrelsesformand Berit Gad. Foto: Jacob Schultz
Fredag blev der holdt rejsegilde på den nye folkeskole i Skærbæk. Foto: Jacob Schultz
Fredag blev der holdt rejsegilde på den nye folkeskole i Skærbæk. Foto: Jacob Schultz
Fredag blev der holdt rejsegilde på den nye folkeskole i Skærbæk. Foto: Jacob Schultz
Fredag blev der holdt rejsegilde på den nye folkeskole i Skærbæk. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Annonce