Annonce
Indland

Rejsende til og fra Bornholm skal fra mandag vise coronatest

Skal man besøge Bornholm den kommende tid, skal man kunne fremvise en negativ coronatest. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Bornholm genåbnes mere end resten af landet. For at holde smitten nede skal rejsende vise negativ coronatest.

Den seneste tids lave smittetal på Bornholm har betydet, at øboerne kan se frem til en større genåbning på mandag end resten af landet.

For at holde smitten nede indføres der derfor krav om, at rejsende skal vise en negativ coronatest, der er mindre end 72 timer gammel.

Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Det bliver transportørernes ansvar at tjekke passagerne, og det kan ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S) give noget ekstra besvær.

- Men når det kommer til at begrænse smitten og samtidig genåbne dele af samfundet, er det en pris, som jeg er overbevist om, at de fleste betaler med glæde, siger han i meddelelsen.

Har man haft covid-19 inden for de seneste 12 uger, og kan man bevise det, godtages det også.

På Bornholm genåbner blandt andet folkeskoler og ungdomsuddannelserne fra mandag, mens unge i andre dele af landet må nøjes med fortsat onlineundervisning.

Derudover kan liberale erhverv – for eksempel frisører – genåbne på Bornholm. Her skal kunderne kunne vise en negativ coronatest, der er højest 72 timer gammel.

Desuden bliver forsamlingsforbuddet hævet, så man nu må samles ti personer på øen.

Ifølge Benny Engelbrecht får Bornholm den næste tid en "helt særlig status i Danmark", når der genåbnes så meget.

- Det kan lade sig gøre, fordi smitten er lav på Bornholm, og fordi vi samtidig indfører krav om test, så vi kan holde smitten væk fra Bornholm i så høj grad som muligt, lyder det fra ministeren.

For mange af de rejsende til og fra Bornholm gør det nye krav dog ikke den store forskel. Siden starten af februar har de nemlig skullet fremvise en negativ test, hvis de rejste via Ystad på grund af de svenske regler.

/ritzau/

Pressemeddelelse fra Transportministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Annonce