Annonce
Rejser

Rejseregler lempet: Nu vælter det ind med tyske turister

I Niebüll opstod der kæmpekøer af bilister, der skulle med biltoget til Sild.
Tusinder af tyske turister væltede ind, da der i weekenden atter blev åbnet for overnattende gæster lige syd for grænsen.

SILD: Lave smittetal kombineret med strenge krav om test før ankomsten og løbende under opholdet, betyder at Nordfrisland Amt lige syd for grænsen i weekenden trods coronaepidemien atter kunne åbne for overnattende turister. De væltede derfor ind, hvor specielt Sild men også badebyen Sankt Peter-Ording lidt længere mod syd på det nordfrisiske fastland blev bestormet.


Vi har været noget nervøse, men blev begejstrede, da der så blev åbnet op.

Barbara Funda, turist.


Annonce

To veje fører til Sild, nemlig færgen fra Rømø og togforbindelsen hen over dæmningen mellem fastlandet og den populære ferieø. I Niebüll opstod der enorme køer, hvor bilisterne måtte vente i op til to timer, før de kunne få deres køretøjer med toget.

Barbara og Martin Funda havde taget den næsten 600 kilometer lange tur fra Düsseldorg for at kunne holde ferie på Sild.

Ægteparret Barbara og Martin Funda havde lørdag taget den knap 600 kilometer lange tur fra Düsseldorf for at komme til Sild. Opholdet havde de booket allerede for et år siden, da ingen anede noget om udsigterne til at kunne holde ferie.

- Vi har været noget nervøse, men blev begejstrede, da der så blev åbnet op, fortæller Barbara Funda til Nordfriesland Tageblatt.

Nordfrisland er blevet udnævnt til såkaldt modelregion, hvor turisme atter er tilladt under strenge forholdsregler mod coronasmitte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Første læs opgravede mink er brændt i Kolding: Lugter mindre end skraldebilen og er ikke en 'klistret suppedas'

Sydjylland

Gode coronanyheder - smitten falder drastisk i flere pressede kommuner

Kolding

Smittetal i Kolding er næsten fordoblet på 11 dage: Flere børn og unge bliver smittet nu

Annonce