Annonce
Haderslev

Reklamemand på banen med hård kritik af skygger

Jørn Fabricius har brugt en del tid på at gennemgå lokalplanforslaget for Honnørkajen, som har været i offentlig høring fra den 27. august til 23. oktober. Blandt andet har han nu konstateret, at skygge-simuleringerne for september ikke er retvisende, men faktisk er fra august - og at Søslangen dermed bliver væsentligt mere påvirket af skygger fra ikke blot højhuset, men også fra de op til 28 meter høje almene boliger, der lægges op til. Arkivfoto: Inge Rogat Møller
For Jørn Fabricius handler det om fakta og om at have tillid til det politiske system. Han er målløs efter at have fundet fejl i skyggesimuleringer, der viser, at simuleringer, man tror er september, faktisk er fra den 21. august. Planen giver Jørn Fabricius ret.
Annonce

Få dage før Haderslev Byråd træffer en afgørende beslutning om Honnørkaj-planerne, sås der alvorlig tvivl om, hvorvidt plangrundlaget for projektet er retvisende og giver et sandfærdigt billede af det kommende højhus-byggeris påvirkning af omgivelserne.

Ifølge Jørn Fabricius fra Haderslev er alle skyggekast, der er afbildet i planmaterialet for det fremtidige byggeri for september, i virkeligheden fra den 21. august. Og hvis det er korrekt, bliver de 90 boliger i Søslangen og deres omgivelser væsentligt mere skyggepåvirket en større del af året af de planlagte højhusbyggerier, end det fremgår af skyggediagrammerne.

- Jeg kan kun tolke det som om, at man har villet have det til at se bedre ud, end det er i virkeligheden, siger Jørn Fabricius, der tilføjer, at de skygger, som er beskrevet som værende september klokken 10 i virkeligheden er fra 21. august klokken 8.10.

Annonce

Tidligere fremme med kritik

Jørn Fabricius har tidligere fremsat skarp kritik af både skyggekast samt de visuelle skildringer, der er af det planlagte højhusbyggeri. I avisen den 1. november satte han spørgsmålstegn ved plangrundlagets objektivitet, fordi han fandt det, som han kaldte en række åbenlyse fejl og forkerte konklusioner i beskrivelsen og visningen af skygger, lige som han mente, at motiv, farve, beskæring og proportioner på billederne af de nuværende omgivelser og kommende byggeri ikke stemte overens – og dermed fik byggeriet til at se meget mindre ud.

Sådan ser skyggediagrammet for september ud i lokalplanen og det tilhørende materiale. Selv om der står september, er skyggekastet rent faktisk fra den 21. august, siger Jørn Fabricius.

Direktør Rune Larsson fra Haderslev Kommune afviste imidlertid kritikken og fastslog, at Haderslev Kommune havde kvalitetssikret alle faglige forhold i lokalplanforslaget, inden det blev sendt ud.

Det tændte Jørn Fabricius, der efter 40 år i reklamebranchen er vant til at se på billeder – også detaljer, som det utrænede øje ikke ser. Jørn Fabricius gik derfor på detektivarbejde.

Han opdagede blandt andet, at filerne med skygger i lokalplanen ikke var låst. Derved fik han mulighed for at pakke pfd-filer ud og derpå føre dem over i et program, hvor han har haft mulighed for at skille lagene og derved se den proces, hvor der er blevet arbejdet med skyggerne, blandt andet hvor skyggerne er blevet konstrueret eller repareret.

Skyggekast

Jørn Fabricius’ skyggekontrol er udført med udgangspunkt i den 21. i både marts, juni, september og december.

Jørn Fabricius har taget højde for sommertid.

For 89 kroner købte han desuden en app, der hedder Sun Seeker. Den bruges af filmfolk, fotografer og arkitekter verden over og kan hjælpe med at vise, hvor solen står på en given adresse på et givet tidspunkt, samt hvor højt den står. Ud fra disse positioner kan man så udregne, hvor langt skyggen fra en bygning når ud på et udvalgt tidspunkt.

- Jeg blev virkelig bekymret, da jeg opdagede disse fejl, siger Jørn Fabricius.

Annonce

Under radaren

- Skyggediagrammerne for september var egentlig gået under min radar, men da jeg kiggede på dem igen, var der noget, som undrede mig. Klokken 10-vinklen af skyggekastet for september passede ikke. Jeg kunne simpelthen ikke få den til at passe med det, min app viste, og så var det, at jeg prøvede at regne ud, hvor skyggelængden passede. Det viste sig, at klokken 12 i september passede med klokken 12 den 21. august.

Hvis det havde været 21. september kl. 10 skulle skyggerne have fulgt de orange solretninglinier, siger Jørn Fabricius.

Hvad betyder det?

- Hvis man bruger disse forkerte tider, så ser det ikke ud som om, skyggerne vil rammer Søslangen, fordi skyggerne jo er kortere. Når man så har kortere skygge, fordi man er i august, vil man ikke kunne se overskygning – eller at skyggen rammer.

Heller ikke når man flytter tiden til 21. september kl. 8:00 passer det med sollysretningen, siger han.

Hvad kan være bevæggrunden for at gøre det?

- Bevæggrunden er at få skyggediagrammerne til at se lidt bedre ud, end de er i virkeligheden og at man faktisk undgår at vise, at allerede i september kommer skyggerne til at virke på Søslangen, og så kan man jo tænke, hvad så med oktober og november. Jo længere solen kommer ned, jo mere skyggekast kommer der. Det er også en fejl i, at de skriver, at det nærmest ingen betydning har.

Datoen er nu skiftet til 21. august klokken 8:10, og 21. august passer også med skyggelængden kl. 12. Skyggelængderne kl. 12 og kl. 15 er under ingen omstændigheder 21. september, som der lægges op til i planerne.

Jørn Fabricius hæfter sig ved endnu et forhold vedrørende september-skyggekastene. Der er vist skyggekast efter solnedgang.

- Det betænkelige er her, at der har man virkelig taget chancen. Årsagen til, at man viser to skyggekast efter solnedgang kunne være, at man derved viser en meget kraftig overskygning af Honnørkajen, og at den overskygning så kan bruges til at sige, at den er væsentlig. Når en skygge så er mindre et andet sted,  er den moderat, og så har man noget at kunne jonglere rundt med. Fra væsentlig til moderat er to ord med stor betydning. Det er også det, som Rune Larsson svarede i forbindelse med min første kritik, at den totale skygge er moderat til væsentlig – herunder skyggekastet på Søslangen, for så er man jo dækket ind.

- Jeg har set andre skyggeplaner, hvor man lægger et gråt filter hen over det hele, når solen er gået.

Jørn Fabricius har ret.

Skyggesimuleringerne er fra den 21. august. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten fra Sweco side 14. Her står der, at der er udført studier, som belyser sol- og skyggeforhold  den 21. marts, 21. juni, 21. august og 21. december.

- Det er mod normal kutyme, at man tager to sommermåneder og udelader en efterårsmåned og så oven i købet beskriver det som september, siger Jørn Fabricius, der betegner denne oplysning som graverende.

Annonce

Et spørgsmål om troværdighed

Hvad skal det have af konsekvenser?

- Det skal jeg ikke kunne sige Det er op til politikerne at mene, om det er troværdigt. I hvert fald kan man sætte spørgsmålstegn ved konklusionerne i planmaterialet. Når man konkluderer på noget, der er forkert, så må konklusionerne og alt andet også blive forkerte, med mindre man vurderer, at det ikke har en betydning. Men så begynder man også at tale mod fakta.


Når man konkluderer på noget, der er forkert, så må konklusionerne og alt andet også blive forkerte, med mindre man vurderer, at det ikke har en betydning. Men så begynder man også at tale mod fakta.

Jørn Fabricius


- Jeg har ikke droppet min første kritik med, at billederne er klemte og ude af proportioner. Det er de stadig. Det helt afgørende er dog skyggerne. Jeg fatter simpelthen ikke, at man har lavet dette. Det virker som om man vil snyde. I hvert fald prøver man på at pynte på noget. Hvorfor ikke vise det, som det er. Så var man fri for den situation, som vi har nu. Så kunne man tage nogle særpolitiske beslutninger, det får vi ikke nu.

Hvorfor gør du dette?

- Jeg skal ikke blande mig i politik. Men jeg skal blande mig i noget, som ikke giver et retvisende grundlag for at tage beslutninger. Jeg mener, at et helt uvildigt firma burde have udført skyggesimuleringerne, eller alternativt burde have dem kontrolleret dem. Jeg gør dette ene og alene, fordi politikerne nu kommer til at tage en beslutning på et forkert grundlag. Hvis politikerne siger, at det ikke er nyt, så er det fordi, de har kendt til dette.

- For mig er det et spørgsmål om at have tillid. Jeg går ret meget op i at have tillid til dem, der skal styre vores kommune, politikere i hele taget. Vi har givet dem vores tillid, da vi stemte på dem. Den må de ikke misbruge. Hvis nogen har givet dem noget materiale, der får dem til at tage beslutninger, der misbruger vores tillid, skal de vide, at de misbruger vores tillid. Det ved de selvfølgelig ikke, hvis de ikke ved, at materialet ikke er, som det skal være. Når materialet ikke er, som det skal være, så kan politikerne komme til at tage en beslutning på et grundlag, der er utroværdigt. Og så er politikerne også utroværdige. Det kan demokratiet ikke leve med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce