Annonce
Tønder

Rekord eller hvad: Tvivl om historisk fangst i Vidåen

Her er den: John Nagott viser sin rekordfangst frem. Med 99 centimer er det den længste, omend ikke den tungeste havørred, der er registreret i Sportsfiskerforeningen Vidås 90-årige historie. Privatfoto: Finn Jensen/Sportsfiskerforening Vidå
John Nagott, Aabenraa, krogede en flot fisk så tæt på en meters længde man kan komme. Det er den længste og den næsttungeste registrerede havørred i Sportsfiskerforeningen Vidås 90-årige historie. Hvis det altså er en havørred!

TØNDER: En stor fisk deler netop nu vandene blandt lokale fiske-eksperter. Er det en rekordstor havørred på 99 centimeter og en vægt på 10,150 kg, eller er det "bare" en meget flot laks?

Spørgsmålet svæver i luften, og svaret forventes først om et par uger.

- Det er en lidt træls sag. Der er flere, der siger, at det er en havørred. Men der er lige så mange, der siger, at det er en laks. Vi har indsendt en skælprøve, og så må vi afvente eksperternes dom, siger Finn Jensen, der er officiell indvejer i Sportsfiskerforeningen Vidå i Tønder.

Annonce
Først troede jeg, at der var tale om en laks, men under indvejningen viste det sig, at det var en havørred. Der var ingen tvivl.

John Nagott, inkarneret lystfisker, Aabenraa

Hemmelighed

Helt præcis hvor han fangede den, røber han ikke. Det er en hemmelighed. Men lystfisker John Nagott fra Aabenraa, fortæller gerne, at det var et eller andet sted i Vidåen mellem Grønåens indløb og Lægan, at han onsdag i den forløbne uge krogede den fine og måske historisk fangst. For hvis det viser sig at være en havørred, som han fik på krogen, så vil det være den længste og næsttungeste ørred, der er registreret i Sportsfiskerforeningen Vidås efterhånden 90-årige historie.

John Nagotts fangst - hvis det altså er en havørred - overgås kun af den havørred, som Ervin Petersen fik på krogen tilbage i 1977. Den målte godt nok "kun" 96 centimeter, men vejede til gengæld hele 11,450 kg.

Til store fisk

- Jeg blev lidt overrasket, da jeg stod med den. Først troede jeg, at der var tale om en laks, men under indvejningen viste det sig, at det var en havørred. Der var ingen tvivl. En ørred i den størrelse er meget sjælden, fortalte John Nagott til JydskeVestkysten umiddelbart efter fangsten.

Selv om hans aktuelle, omdiskuterede fangst fra Vidåen altså har historisk potentiale, så er det langt fra den største fisk, som den 58-årige lystfisker har haft på krogen og halet i land.

- For et par år siden tog jeg en helleflynder på 40 kilo på Nordkap, og sidste år fangede jeg en laks i Norge, der vejede 11,4 kilo, fortæller John Nagott, der har været ude med snøren siden 12-13 års alderen.

Laks / ørred

Kendetegn for havørred:

  • Kraftigere kropsform
  • Tyk halerod uden ”håndtag”(giver dårligere greb om haleroden)
  • Helt lige hale
  • Bagkanten af øjet sidder længere fremme end bagkanten af kæbebenet
  • Ofte flere pletter under sidelinjen
  • 14-19 skæl fra forkanten af fedtfinnen til sidelinien (typisk 16)

Kendetegn for laks:

  • Slankere kropsform
  • Slank halerod med ”håndtag”(giver godt greb om haleroden)
  • Kløftet hale
  • Bagkanten af øjet flugter bagkanten af kæbebenet
  • Meget få pletter under sidelinien
  • 10-15 skæl fra forkanten af fedtfinnen til sidelinlen (typisk 11-13)
  • Kilde: Sportsfiskerforeningen Vidå

På spinner

Når han som Aabenraa-dreng er medlem af Sportsfiskerforeningen Vidå i Tønder, skyldes det, at der på østkysten, bortset fra havfiskeri, ikke er meget at komme efter. Det er i de vestvendte åer, de store fangster lurer.

Rekordørreden eller den meget flotte laks blev fanget på en spinner, og det var faktisk først kun fjerde gang, at John Nagott prøvede lykken i denne sæson. Den blev indledt den 16. april.

- Normalt er jeg ude tre-fire gange om ugen. Men lige nu er jeg ramt af en diskusprolaps, så indtil videre er det kun blevet til fire gange, fortæller han.

Top 10

Der er tidligere fanget laks på både 13 og 14 kilo i Vidå-systemet. Men en havørred over 10 kilo er et yderst sjældent syn. Sportsfiskerforeningen Vidås top 10-opgørelsen over de største fangede ørreder (inklusive John Nagoots uafklarede fangst) tager sig ud som følger:

1. Ervin Petersen, 1977 - 86 cm/11.450 kg

2. John Nagott, 2019 - 99 cm/11.150 kg

3. Jens Chr. Lund, 2008 - 93 cm/9,900 kg

4. Ib Schmidt, 1991 - 87 cm/9,350 kg

5. Evald Christensen, 1975 - 96 cm/9,250 kg

6. Bertel Hansen, 1983 - 84 cm/9,200 kg

7. Allan Schrøder, 2012 - 87 cm/9.000 kg

8. Frank Wulff, 1965 - 92 cm/9.000 kg

9. Brian From, 1988 - 85 cm/ 8.350 kg

10. Hans J. Koch, 1991 - 88 cm/ 8.200 kg

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce