Annonce
Danmark

Rekordfå tvangsauktioner: Opsving i byerne spreder sig til resten af landet

Antallet af tvangsauktioner er på sit laveste siden finanskrisen. Arkivfoto: Martin Ballund/Scanpix 2012
Antallet af tvangsauktioner er på sit laveste siden finanskrisen. Ifølge projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter er en af grundene, at der i øjeblikket er god omsætning i boligerne - både i byerne og på landet.

Tvangsauktioner: I løbet af det seneste år er der rekordfå boligejere, der har været nødsaget til at forlade deres hjem i forbindelse med en tvangsauktion. 2019 blev nemlig året for det laveste antal tvangsauktioner siden finanskrisen.

Året bød på 2236 tvangsauktioner mod 2774 i 2018. Det betyder, at der i gennemsnit var 186 tvangsauktioner per måned i 2019, mens der i 2018 var 231 tvangsauktioner om måneden.

Antallet af tvangsauktioner viser altså et fald på 19 procent siden 2018.

Ifølge projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, skyldes det faldende antal tvangsauktioner flere ting.

- Når vi ser så få tvangsauktioner i øjeblikket, skyldes det blandt andet, at boligpriserne er steget, og at der er god omsætning i boligerne. Men det er også et udtryk for, at vi i dag har nogle lån, som giver en meget lille likviditetsbelastning for boligejerne.

Dog kan tvangsauktionerne også udløses af personlige årsager, hvilket ifølge Curt Liliegreen i høj grad kom til udtryk under finanskrisen.

- Vi har undersøgt årsagerne til tvangsauktioner i årene 2007 til 2012. Ud fra den undersøgelse kunne vi konkludere, at tvangsauktioner ofte blev udløst af sammenfaldende omstændigheder. Altså hvis familien for eksempel både blev ramt af arbejdsløshed og skilsmisse.

Annonce

Seks korte om tvangsauktion

1. En tvangsauktion er et salg under tvang.

2. Hvis en person har penge til gode hos boligejeren kan vedkommende igangsætte en tvangsauktion.

3. Vedkommende der har penge til gode, skal lave en salgsopstilling over ejendommen med alle oplysninger om ejendommen.

4. Denne salgsopstilling sendes til boligejeren og alle der har pantebreve i ejendommen inden tvangsauktionen.

5. Hvis boligejeren inden tvangsauktionen formår at betale de penge, vedkommende skylder, aflyses auktionen.

6. Alternativt sælges boligen til den højestbydende på auktionen, som straks overtager ejendommen.

Kilde: domstol.dk

Region Hovedstaden klarer sig bedst

Risikoen for at ens hus ender på tvangsauktion afhænger i høj grad også af, hvor i landet huset ligger. Under finanskrisen så man en tendens til, at det i høj grad var Sjælland, der blev ramt af tvangsauktioner - dog undtaget af Region Hovedstaden.

Kigger man på tallene for antallet fra tvangsauktioner for 2019, er det den samme tendens, der gør sig gældende. 597 af de i alt 2236 tvangsauktioner i 2019 lå i Region Sjælland, mens kun 280 boligejere måtte forlade deres hjem i Region Hovedstaden.

I Lolland Kommune havde man i løbet af året 84 tvangsauktioner, mens Læsø som den eneste kommune gik helt fri.

I nogle dele af landet ser man, at handelsaktiviteten er stort set stillestående, hvilket ifølge Curt Liliegreen betyder, at man ikke kan komme af med sin bolig, selv om man sætter prisen ned.

- Men når vi ser så historisk få antal tvangsauktioner i år, skyldes det, at opsvinget i de større byer har bredt sig til resten af landet. Det giver en større handelsaktivitet, der gør det nemmere at komme af med boligen.

Anderledes end ved tidligere kriser

Sammenligner man de rekordfå antal tvangsauktioner under finanskrisen med tidligere kriser i blandt andet 90'erne, hvor antallet af boliger på tvang var rekordhøjt, skyldes det ifølge Curt Liliegreen anderledes lånemuligheder samt lavere beskæftigelse.

- I starten af 90'erne havde man meget dyre realkreditlån, som gjorde boligomkostningerne høje. I 2009 havde man derimod mulighed for at få afdragsfrie lån - det betød, at ydelsen på lånet var meget lavere, siger han og fortsætter:

- Antallet af tvangsauktioner havde været massivt højere i 2009-2010, hvis man ikke havde haft den type lån. Man havde mulighed for at kunne klare sig igennem, selvom man havde stort indkomsttab i en periode. De var en slags livline for folk dengang.

Og derfor mener Curt Liliegreen også, at vi skal glæde os over de få antal tvangsauktioner, som er tilfældet i 2019. Både opsvinget i boligmarkedet og den høje beskæftigelse er med til at færre danskerne er nødsaget til at sende deres hus på tvang.

Under krisen i 90'erne var antallet af tvangsauktioner rekordhøjt. Grafik: Curt Liliegreen, projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter.

Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Danmark

Få overblikket: Det kæmper borgmestrene om i slag om milliarder

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce