Annonce
Regionalt

Rekordfund fra Haderslev: Nordeuropas ældste tegn på omsmeltning af metal

Et kobberfund fra Haderslev rykker gevaldigt på fortællingen om den teknologiske udvikling i bondestenalderen. Det får Nationalmuseets forskningschef til at foreslå, at vi bør indføre en ny tidsalder i Danmark - Kobberalderen.
Arkæologer fra Nationalmuseet har fundet en smeltedigel, som viser, at vi var i stand til at smelte kobber i stenalderens Danmark. Det får nu Nationalmuseet til at foreslå, at vi bør indføre en kobberalder i Danmark, skriver Videnskab.dk
Annonce

Hvis du gik rundt og troede, at dine forfædre i stenalderen kun var i stand til at lave simple stenredskaber, kan du godt tro om igen.

En forskergruppe fra Nationalmuseet har fundet beviser for, at stenalderens danskere beherskede kompliceret forarbejdning af metal: I et nyt studie afslører de, at vores forfædre kunne smelte og støbe kobber for omkring 5800-5500 år siden.

- Det er lidt af et sensationelt fund, for det er Nordeuropas ældste eksempel på, at man var i stand til at smelte og arbejde med metal. Vi har fundet en smeltedigel til kobber, som er mindst 5500 år gammel, siger Anne Birgitte Gebauer, som er arkæolog og forsker ved Nationalmuseet til Videnskab.dk

Fundet får nu forskere fra Nationalmuseet til at foreslå, at Danmark bør have en kobberalder, ligesom de er tilfældet i flere andre lande.

- Det vil give et interessant nyt perspektiv på bondestenalderen, hvis får indført betegnelsen kobberalderen. På den måde læner vi os jo også op af et begreb, som man bruger andre steder i Europa, siger Lasse Sørensen, arkæolog og forskningschef ved Nationalmuse.

Annonce

En vigtig brik

Det nye fund vækker begejstring hos flere andre forskere, som påpeger, at smeltediglen til kobber er en vigtig brik i fortællingen om vores forfædres teknologiske udvikling. Smeltediglen er nemlig mere end 1000 år ældre end andre direkte beviser på forarbejdning af metal i Danmark.

- Det er et fantastisk fund. Det er første gang, man direkte kan påvise, at man var i stand til at omsmelte kobber så tidligt i Nordeuropa, siger Lutz Klassen, som er arkæolog og forskningsleder ved Museum Østjylland.

- At smelte kobber kræver en meget kompliceret teknologi og enormt høje temperaturer. Derfor udfordrer det en opfattelse, som mange måske har haft af stenalderfolk som lidt primitive mennesker. Det beviser, at de kunne håndtere et højteknologisk håndværk, tilføjer han.

Han er ikke medforfatter til det nye studie, men han har selv studeret flere end 100 danske stenalderfund af kobberøkser. Oprindeligt mente man, at kobberøkserne var importeret til Danmark fra udlandet, men Lutz Klassen har været bannerfører for teorien om, at kobberøkserne kunne være blevet støbt i Danmark.

- Lutz Klassen sandsynliggjorde helt klart, at kobberøkserne kunne være produceret herhjemme, og han fandt en række indirekte beviser på forarbejdning af kobber i Danmark. Men man har manglet den rygende pistol. Det har man fået nu, siger Henriette Lyngstrøm, som er lektor i arkæologi og specialist i metallurgi, men ikke har været en del af det nye studie.

Annonce

Professor afviser kobberalder

Smeltediglen er fundet ved et stort gravkompleks ved Lønt på sydsiden af Haderslev fjord. Der er tale om nogle undseelige stykker brændt ler, men ifølge arkæologerne har de engang siddet sammen i en lille oval skål på omkring ti centimeter. Skålen var tykbundet og fremstillet af en sandet lermasse, der kunne isolere det varme indhold af smeltet kobber.

- Det er et vigtigt fund, for vi har manglet et mere direkte bevis på kobberproduktion i Danmark, siger Helle Vandkilde, som er professor i arkæologi ved Aarhus Universitet.

Hun bakker imidlertid ikke op om forslaget om at indføre en kobberalder i Danmark.

- Jeg synes ikke, vi skal til at kalde det for kobberalderen. Dertil er der for få kobbergenstande. Der er ikke noget, som tyder på, at der var tale om en systematisk eller stor produktion af kobber, siger Helle Vandkilde.

Annonce

God provokation

Andre steder i Europa har man imidlertid klemt en kobberalder ind mellem stenalder og bronzealder, men ikke i Danmark. Forslaget om at kalde en del af bondestenalderen for kobberalderen får heller ikke opbakning fra Lutz Klassen, mens arkæolog Henriette Lyngstrøm bakker op om ideen:

- Det kan godt virke lidt provokerende, at de foreslår at kalde det kobberalderen, men det er provokerende på den gode måde. Provokation bringer forskningen frem, og hvis vi ikke bliver provokeret i vores faste antagelser, kommer vi ikke ud af stedet, siger Henriette Lyngstrøm.

- Den terminologi, vi bruger, er med til at forme vores opfattelse af tiden. Og bondestenalder lyder nok ikke så sexet i de fleste ører. Så måske kunne det give mere opmærksomhed til en del af bondestenalderen, hvis man begyndte at kalde det kobberalder, tilføjer hun.

Annonce

Fund blev gjort i 1988

Selvom studiet af smeltediglen først lige er udkommet, blev fundet af den faktisk gjort for mere end tre årtier siden. Smeltediglen blev samlet op fra jorden helt tilbage i 1988, da Nationalmuseet og Museum Sønderjylland udgravede gravkomplekset i Lønt ved Haderslev. I mange år lå de små stykker brændt ler uberørt i Nationalmuseets samlinger, indtil Anne Birgitte Gebauer og hendes kolleger genfandt dem og ved hjælp af flere uafhængige analyser fik bekræftet, at der var tale om en smeltedigel.

Dermed er det nye studie et levende bevis på, at der kan gemme sig "uopdagede skatte" i museers samlinger, siger arkæologen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Thomas Mogensen farede vild på landevejen og mistede noget af sig selv

Annonce