Annonce
Sydjylland

Rekordmange føder i hjemmet: Det er en reaktion mod travlhed i sundhedsvæsnet

Antallet af hjemmefødsler er steget med 200 procent de seneste fem år. En del af den statistik er Saga, der blev født i et hus på Fanø for snart et år siden. Foto: André Thorup

Der bliver flere og flere hjemmefødsler i Sydjylland. I løbet af de seneste fem år er antallet af hjemmefødsler steget med næsten 200 procent, og det er ikke helt tilfældigt. Ifølge jordemor er stigningen et udtryk for et opgør med travlheden på sygehusene.

Tendens: 205 syd- og sønderjyske forældrepar valgte i 2018 at føde i hjemmet i stedet for på et af regionens sygehuse. Og det er langt flere end for bare fem år siden, hvor kun 71 forældre valgte at føde hjemme. Dermed er der næsten sket en tredobling. Faktisk skal vi flere årtier tilbage for at se tilsvarende tal.

For eksempel var det i 90'erne under én procent af alle fødsler, der foregik i hjemmet, mens det tal i dag er oppe på tre procent.

Og den markante stigning overrasker ikke jordemor og leder af hjemmefødselsteamet ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg Pia Merete Kjær Hansen. Hun ser udviklingen som et udtryk for frustration med et sundhedsvæsen, der bliver mere og mere presset.

- Der er meget travlt på vores sygehuse, og det er der også på fødegangene. Derfor giver det også god mening, at flere begynder at undersøge, hvad det vil sige at føde derhjemme, siger Pia Merete Kjær Hansen.

Annonce

Om hjemmefødsler

I løbet af de seneste år er antallet af hjemmefødsler steget eksplosivt. På fem år er tallet steget med 200 procent, så det i dag er omkring tre procent af alle børn, der bliver født i hjemmet.

I Esbjerg, på Sydvestjysk Sygehus, er der den såkaldte Kendt Jordemorordning, hvor man møder den jordemor, der ender med at tage imod barnet. Ordningen har de seneste år haft utrolig fremgang. Både for hjemmefødende og på sygehuset.

Hjemmefødsler er ikke farligere end fødsler på sygehuset. Tværtimod. Forud for fødslen sker der en grundig visitation af moren, så man er sikker på, at fødslen bliver så "normal" som mulig.

Under fødslen står der en stue parat på det sygehus, man er tilknyttet, så man kan komme i gode hænder, hvis der skulle ske noget. Jordemødrene er meget opmærksomme på, at der skal reageres, hvis der sker noget.

Aftabuisering

Men udover at flere og flere vælger sygehusene fra på grund af stress og travlhed, er der ifølge Pia Merete Kjær Hansen gode videnskabelige grunde til at føde hjemme i stedet for på sygehuset. Jo tryggere moren er, jo mindre kompliceret bliver fødslen. Og de fleste føler sig mest trygge derhjemme, lyder forklaringen.

Det skyldes hormonet oxytocin, der er med til at danne veer hos den fødende. Det trives bedst, når kvinden er i trygge og vante rammer, og den viden tror jordemoren, at mange kommende forældre har taget til sig. Der er simpelthen sket en aftabuisering.

- Folk har fået øjnene op for, at det ikke er farligt at føde hjemme. Der er langt flere mødre, der tager ansvar for deres fødsel i stedet for bare at overlade det hele til sundhedsvæsnet. Det er en vigtig udvikling og en stor del af forklaringen. For hvis man er godt visiteret og sund og rask, så er det på ingen måde farligt at føde hjemme. Tværtimod, siger hun.

Afviser bekymrede læger

For godt et halvt år siden advarede en række læger i fagbladet Ugeskrift for Læger mod udviklingen, fordi det efter deres opfattelse koster hospitalerne ressourcer, at flere børn bliver født derhjemme med hjælp fra sygehuspersonalet.

- Jeg er bange for og bekymret for, at det bliver rigtig dyrt for os, fordi vi mister de stordriftsfordele, der er ved at kunne holde fødslerne på hospitalet, hvor fødselslægerne og jordemoren godt kan lave lidt mere ad gangen, lød det dengang fra Thomas Larsen, der er ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital.

Men den kritik forstår Pia Merete Kjær Hansen ikke. Hun hæfter sig ved en undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet, der viser, at en hjemmefødsel er cirka 7.800 kroner billigere end en traditionel førstegangsfødsel på et sygehus.

Og så understreger hun, at det er vigtigt, at vi som samfund vender tilbage til et mere naturligt syn på fødsler.

- For mange er det den helt rigtige beslutning at føde på sygehuset, men for andre er sygehuset forbundet med sygdom og død, og for dem kan det give god mening at føde derhjemme i stedet. En fødsel er jo en naturlig ting. Ikke en sygdom, siger Pia Merete Kjær Hansen, hjemmefødsels-jordemor hos Sydvestjysk Sygehus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce