Annonce
Erhverv

Rekordmange fløj SAS - brændstofpriser kan drille næste år

SAS leverede et fint regnskab for 2018. Men regningen for brændstof vokser til næste år.

SAS leverede et fint regnskab for 2018. Men regningen for brændstof vokser til næste år.

Luftfartsselskabet SAS satte i 2018 passagerrekord med over 30 millioner rejsende.

Det oplyser SAS i sit helårsregnskab for det skæve regnskabsår 2017/2018.

- Vi er rigtigt godt tilfredse, og vi vil heller ikke skjule, at vi er stolte over, at vi kan levere sådan et resultat, siger Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør i SAS.

Resultatet er nogenlunde i tråd med selskabets egne forventninger. Som det allerede har været fremme, ser højere brændstofpriser ud til at kunne skabe udfordringer i fremtiden.

SAS meddelte tidligere, at regningen for brændstof i 2019 vil stige med mellem 1,5-2 milliarder svenske kroner.

Det skyldes de stigende oliepriser i 2018, på trods af at priserne er faldet markant den seneste måned.

Koncerndirektør Lars Sandahl Sørensen fortæller, at SAS forsøger at gøre, hvad selskabet kan for at gardere sig mod udfordringerne.

- Alle de ting, vi kan påvirke selv, forsøger vi at påvirke. Vi vil flyve derhen, hvor vores kunder vil, samtidig med at vi gennemfører en lang række nye teknologiske fremstød, siger han.

Koncerndirektøren peger på, at SAS har indkøbt flere nye fly for 52 milliarder svenske kroner. Ifølge Lars Sandahl Sørensen er der tale om højteknologiske fly.

- Vi kigger på alt, hvad der kan sikre, at vi flyver endnu mere brændstofeffektivt.

Men der er også mange ting, SAS ikke selv er herre over, påpeger Lars Sandahl Sørensen.

- Ingen ved, hvad effekterne bliver af brexit, oliepriserne kører op og ned som en rutsjebane, og vi har en dollar, der i forhold til den svenske krone svinger meget, opremser han.

Han har dog lidt svært ved at svare på, om billetpriserne stiger eller falder.

- Vi er i et meget konkurrenceudsat marked. Vi arbejder naturligvis altid på at tilbyde vores kunder attraktive både destinationer og priser.

Hvis man kigger specifikt på de forskellige poster i regnskabet, leverede SAS en omsætning på 44,7 milliarder svenske kroner, svarende til 32,6 milliarder danske kroner.

Det er til sammenligning omkring cirka to milliarder svenske kroner mere end sidste år.

På bundlinjen kan selskabet glæde sig over et plus på 2 milliarder svenske kroner. Sidste år lød resultatet på 1,7 milliarder svenske kroner.

Efter omkring en halv times handel på fondsbørsen tirsdag, falder SAS-aktien med cirka to procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce