Annonce
Indland

Rekordmange kvinder melder sig til at vogte dronningen

Flere kvinder melder sig som værnepligtige i Den Kongelige Livgarde for at tage en tørn i bjørneskindshuen. En glædelig udvikling, mener forsvarsminister Trine Bramsen, som mener, at kvindelige forbilleder er en del af forklaringen. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

37 kvinder begynder som værnepligtige i Livgarden i august. Samme måned i 2017 dukkede tre kvinder op.

Blandt de knap 400 nye rekrutter, som er begyndt i Livgarden i august, er rekordmange kvinder.

I alt har 37 kvinder meldt sig til opgaven med blandt andet at gå vagt ved de kongelige slotte og palæer.

Det er en stor stigning fra blot tre kvinder på augustholdet i 2017, oplyser Forsvarsministeriet.

Annonce

Forsvarsminister Trine Bramsen (S), der onsdag besøger de nye rekrutter, kalder det en glædelig udvikling.

- Når der er begge køn, skaber det en bedre dynamik, og det har en positiv effekt på opgaveløsningen, siger hun.

Der er i alt indkaldt 394 personer til start i Livgarden i august i år.

Der kan være forskellige årsager til, at enkelte ikke ender med at gennemføre de otte måneders værnepligt. Forsvarsministeriet regner dog med, at det er tæt på samme antal, som også ender med at afslutte forløbet.

I august 2017 var der tre kvinder blandt 300 værnepligtige. Ud af de i alt 894 personer, som var indkaldt til Livgarden med start i april, august og december det år, var 1,8 procent kvinder.

Sidste år udgjorde kvinder 6,1 procent af de i alt 1140 personer, som blev indkaldt til værnepligt i Livgarden.

En forklaring på stigningen ligger Trine Bramsen ikke inde med.

- Men mit bedste bud er, at der er en bredere forståelse af den sikkerhedspolitiske dagsorden, og at vi er lykkedes med at få dygtige kvindelige forbilleder.

Forsvarsministeren har ikke et bestemt mål for fordelingen af mænd og kvinder. Bare andelen bliver ved med at stige, lyder det.

Forsvaret har de senere år gjort forskellige ting for at udjævne forskellene mellem mænd og kvinder.

I 2018 blev højdekravet for kvindelige gardere eksempelvis nedjusteret fra 175 til 169 centimeter efter en henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder.

Et større frafald blandt værnepligtige kvinder er dog fortsat et problem.

Mens kvinder tjener under de samme vilkår som mændene, kan de til gengæld vælge at sige op midt i tjenesten.

Men det vil Trine Bramsen gøre op med.

- Det er et ønske fra Værnepligtsrådet og fra ledelsen i Forsvaret at have samme vilkår for mænd og kvinder, når det handler om, at hvis man er kommet ind og er blevet en del af værnepligten, så skal man også blive der, mens den står på.

- Det kommer jeg til at tage op politisk i efteråret, lyder det.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Kig med i unikt fotoalbum fra krigen: For disse tyske kvinder ligner besættelsen i Kolding en ferierejse

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Esbjerg

Købmand tvunget til lukning: Så inviterede han de lokale til gratis orgie

Podcast

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Erhverv

Prisen for et nyt rådhus: Over 96 millioner kroner, men så blev der også 33.000 kroner i overskud

Vejen For abonnenter

I Andst står de på venteliste for at tage ansvar: "Socialminister" Susanne Pedersen udvikler fremtidens ledere

Danmark For abonnenter

Engfugle er udfordrede og rovfugle i bedring

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Heldets kiosk slår til igen: Er du ny Lotto-millionær?

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Erhverv For abonnenter

De brølende 70'ere: Brandmænd blev syge, mens de reddede 150 grise ud fra lynramt gård

Sydjylland

Døende og deres pårørende kan nu få hjælp i den sidste tid af frivillige fra Røde Kors

Annonce