Annonce
Indland

Rekordmange udlændinge har job i Danmark

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er ikke kun en god nyhed, at danske virksomheder har rekordmange udlændinge ansat, mener minister.

Danske virksomheder bliver ved med at ansætte flere udlændinge.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 222.500 fuldtidspersoner med udenlandsk statsborgerskab i første halvår 2019 var i job i Danmark.

Det skriver Børsen torsdag.

Niveauet ligger dermed på sit højeste siden 2011, hvilket er så langt, statistikken rækker. Samtidig er det 12.800 flere personer end i første halvår 2018.

Stigningen illustrerer ifølge lektor Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, at der er fortsat er pres på arbejdsmarkedet. Samtidig viser den også, at det er blevet afgørende for danske virksomheders vækst, at de kan ansætte udlændinge.

- De her tal vidner om, at dansk erhvervsliv og dansk økonomi er dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft, siger han blandt andet til Børsen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener ikke, at tallene kun kan udlægges som en god nyhed. Han kalder det et "tveægget sværd".

- Jeg synes grundlæggende, at udenlandsk arbejdskraft, EU-borgere i særdeleshed, skal være meget velkomne til at arbejde i Danmark. Det vigtigste er, at det sker på danske løn- og arbejdsvilkår, siger han til Børsen, men tilføjer:

- Det er sindssygt vigtigt, at vi ikke glemmer de mange ledige, der stadig er i Danmark, og at vi bruger den kæmpe mulighed, der er lige nu, hvor der stadig er stor efterspørgsel efter arbejdskraft, til at opkvalificere de ledige og give dem mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Siden første halvår 2011 er omfanget af udenlandsk arbejdskraft i Danmark steget med 93.700 personer.

Til sammenligning var ledigheden i Danmark i juni 2019 ifølge Danmarks Statistik 104.300 personer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce