Annonce
Aabenraa

Rekordmange unge er med på Team Rynkeby

Fra venstre ses Nina Bøtzau Paulsen (23 år), Camilla Eva Jørgensen (26 år), Maria Nørgaard (25 år), Pernille Mærsk Thye (18 år), Maria Koch (27 år), Laura Dina Witt (25 år), Trine Beck Abramsen (20 år), Kristian Andreas Svensen (19 år) og Andreas Toft (27 år). PR-foto
Motivationen for at søge på Team Rynkeby handler om at udfordre sig selv, få en god oplevelse og hjælpe børn med kritiske sygdomme.

Aabenraa: Når Team Rynkeby Sønderjylland på lørdag cykler mod Paris, er det med flere unge på holdet, end man hidtil har set. Ni unge under 30 år har det sidste års tid skruet ned for weekendens byture for at prioritere Team Rynkeby, træningen og de opgaver, der følger med.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Team Rynkeby.

De plejer formentligt at gå i byen indtil kl. 5 om morgenen. Så hvad får så mange unge til at prioritere at stå op kl. 5 om morgenen en lørdag for at cykle bakketræning i Vejle - i regnvejr?

Overordnet fortæller rytterne, at motivationen for at søge på Team Rynkeby handler om at udfordre sig selv, få en god oplevelse og hjælpe børn med kritiske sygdomme. Både Trine Beck Abramsen og Laura Dina Witt fortæller, hvordan familie og venner blev overrasket over, at de ville deltage i det store cykelprojekt – men nu støtter op omkring det og hepper hele vejen.

Annonce

Rytter havde selv leukæmi

Kristian Andreas Svensens motivation er helt unik. Som fireårig fik han konstateret leukæmi, og i næsten tre år kæmpede han med sygdommen. Heldigvis er han på toppen i dag – og nu vil han give noget tilbage til Børnecancerfonden, der hjalp ham dengang.

- Det er vigtigt for mig at kunne hjælpe børnene og gøre en forskel for forskningen, som hjalp mig dengang, fortæller Kristian.

For Andreas Toft startede motivationen for et år siden, da han stod klar på Prairie du Cercle Sud i Paris for at tage imod sin tvillingesøster, som cyklede med på Team Rynkeby Østjylland. Andreas uddyber:

- Jeg fandt ud af, hvor perfekt en kombination af en personlig udfordring og at støtte børn med kritiske sygdomme, Team Rynkeby er.

I år ser han frem til at se sin tvillingesøster i Paris, når de begge har cyklet hele vejen.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce