Annonce
Varde

Rekordsalg i alle barer på Open Air

Der blev drukket igennem ved Open Air. Årets festival melder om rekordomsætning i alle barer. Foto: John Randeris
Aldrig er der solgt så meget til Open Air. Selvom festivalen stillede fire vandposter ud på pladsen købte gæsterne drinks og øl i stride strømme.

Varde: Alle ti barer på Open Air har haft rekordomsætning ved årets festival. Det bekræfter formand Torben Lehmann.

- Der har været rekordomsætning i alle barer. Vi vil ikke ud med tal endnu, for vi kan se, hvad der er kommet ind, men vi har ikke gjort op, hvad vi har haft af udgifter, siger han og fortsætter:

- Men det skulle da være mærkeligt om rekordomsætning ikke også giver et godt overskud.

Rekorden er sat ved en kombination af, at der blev solgt rigtig mange drinks med slushice og isterninger fredag, mens lørdag var den helt store øldag.

Annonce

Masser af vand - og alkohol

Man kunne have frygtet, at folk drak så meget vand, at salget havde svigtet?

- Der blev også drukket rigtig meget vand. Vi satte fire vandposter op, men de drak begge dele, og kombinationen var god, siger Torben Lehmann.

Han er yderst tilfreds med årets Open Air, der forløb uden bøvl og ballade og som altid med meget begejstrede tilbagemeldinger fra de mange bands, der optrådte på friluftsscenen.

- Der var også usædvanligt meget dans i år, foran Bøgescenen. Det var jo skønt at se, siger formanden.

Eneste ballade relateret til Open Air, han hørte ved en snak med politiet inden Gnags lukkede og slukkede lørdag aften, var en gæst, der havde fået klippet sit armbånd, og som havde begået hærværk i vrede over at være blevet smidt ud fra festen.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Sydjylland For abonnenter

Tage kæmpede mod tyskerne, men blev siden nazist: - Du skal vide, at vi ikke tror, du var en Forbryder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

70-årige Birthe føler sig umyndiggjort: Pludselig kunne hun ikke overføre penge fra egen netbank

Esbjerg

Esbjerg aflyser Stafet for Livet 2020

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce