Annonce
Regionalt

Rekordstor søgning om støtte fra TrygFonden: Mange vil gøre en forskel for Syddanmarks børn og unge

Dykkerklubben Poseidon Als har tidligere fået del i en donation fra Trygfonden. Foto: Privat.
Aldrig har TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark modtaget så mange ansøgninger om støtte til projekter, der kan styrke trivslen blandt børn og unge i regionen. I alt 289 ansøgninger om et samlet beløb på godt 102 mio. kr. er det blevet til.

Et flertal blandt TryghedsGruppens 260.000 medlemmer i Region Syddanmark valgte ved en afstemning i begyndelsen af året børn og unges trivsel som særligt fokusområde i 2021. F

orud for forårets ansøgningsrunde om donationer fra TrygFondens regionale råd i Syddanmark opfordrede rådet derfor alle med gode ideer til at forbedre trivslen blandt børn og unge i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn til at søge støtte, fortæller Tryghedsgruppen i en udsendt pressemeddelelse.

Og den opfordring er i den grad blevet fulgt:

Annonce

- Vi har aldrig tidligere set sådan et omfang af donationsansøgninger på en enkelt runde. Det gælder både i forhold til antallet af donationsansøgninger og det samlede beløb, der er ansøgt om. Det er ganske enkelt rørende og vidner om et fantastisk engagement hos både frivillige, foreninger, organisationer og kommuner, der ønsker at bidrage til, at vores børn og unge trives, tror på deres eget værd og er en del af et positivt fællesskab, siger Lisbeth Oxholm Andersen, formand for TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark, i den udsendte meddelelse.

TryghedsGruppens bestyrelse har netop besluttet at tilføre ekstra midler til arbejdet med børn og unges trivsel i Region Syddanmark i år. Dermed har det regionale råd i alt 20 mio. kr. til rådighed til tryghedsskabende aktiviteter i 2021.

- Prioriteringen af børn og unges trivsel er vigtig. Det handler om det enkelte menneske, og samtidig er det en god investering for samfundet med tidlige forebyggende indsatser. Vi er meget taknemmelige for, at så mange har fulgt vores opfordring og søgt midler til nye initiativer og gode projekter, siger Lisbeth Oxholm Andersen og fortsætter:

- Vi kommer desværre ikke til at kunne imødekomme alle ansøgninger. Men vi er glade for, at vi helt ekstraordinært kan bruge yderligere 5 mio. kr. til vores indsatser i år. Med den ekstra bevilling kan vi imødekomme flere donationsansøgninger til spændende og perspektivrige børne- og ungeprojekter, vi kan sætte egne aktiviteter i gang, og samtidig kan vi fortsat støtte projekter på TrygFondens øvrige fokusområder. Vi glæder os til arbejdet med regionens mange ildsjæle og håber, at vi sammen kan gøre en meningsfuld forskel, siger Lisbeth Oxholm Andersen.

TrygFonden er i gang med at behandle de mange indkomne ansøgninger fra årets første regionale ansøgningsrunde, der lukkede 1. marts. Ansøgningerne falder inden for alle TrygFondens 12 fokusområder, men der er særlig overvægt af projekter omhandlende børn og unges trivsel. I alt er der indkommet 289 ansøgninger for et samlet beløb på godt 102 mio. kr., hvilket er rekordmange og svarer til det samlede beløb, der blev ansøgt om i hele 2019 i Region Syddanmark.  Der forventes at kunne give svar på de mange ansøgninger omkring 21. juni 2021.

Fik man ikke søgt TrygFondens regionale donationspulje i denne omgang, eller er man blandt dem, der får afslag, er der mulighed for at søge midler igen til efteråret, hvor ansøgningsfristen er 1. september 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Kvinde anholdt med favnen fuld: Sigtet for at stjæle indbo og ejendele fra sammenstyrtet hus

Annonce