Annonce
Udland

Rekordstort antal kom til USA's grænse til Mexico i år

Jose Luis Gonzalez/Reuters
I september blev godt 52.000 mennesker standset på grænsen. I maj var tallet på omkring 144.000.

Trump-administrationen siger, at færre og færre mennesker er blevet anholdt ved USA's grænse i de seneste fire måneder. Det skyldes øget samarbejde med myndighederne i mellemamerikanske lande.

USA's grænsepoliti har i finansåret 2019 pågrebet eller bortvist næsten en million mennesker på grænsen til Mexico. Det skyldes, at der var en rekordhøj tilstrømning i foråret.

- Det er det højeste antal i næsten ti år, siger den fungerende chef for told- og grænseorganet CBP, Mark Morgan.

Præsident Donald Trump har gennemført kraftige stramninger over for indvandringen i USA sydfra. Men antallet af mennesker, som er blevet standset på grænsen, begyndte først at falde i sommer.

I september blev godt 52.000 mennesker standset på grænsen. I maj var tallet på omkring 144.000.

Forøgelsen af tallet i det seneste år skyldes hovedsageligt, at strømmen af mennesker på flugt fra vold og fattigdom i Mellemamerika er taget til.

Mange kommer sammen med familiemedlemmer til USA's grænse, hvor de melder sig hos de amerikanske myndigheder og beder om asyl.

I de varme sommermåneder plejer antallet at falde, men Morgan mener, at det er Trump-administrationens politik, som har båret frugt.

Der er blandt andet indført krav om, at folk fra de mellemamerikanske lande søger asyl i det land, som de kommer til først - det vil sige Guatemala eller Mexico.

Trump-administration har desuden givet ordre til, at alle asylansøgere skal vende tilbage til Mexico, men denne ordre er hidtil blevet sat ud af kraft af de amerikanske domstole.

De mexicanske myndigheder har bidraget til, at færre migranter kommer frem til den amerikanske grænse.

Samtidig kommer det stadig flere meldinger om, at migranter bliver bortført, bestjålet eller udsat for pengeafpresning i Mexico, hvor antallet af dræbte personer sidste år steg til næsten 35.000.

De fleste, som kommer fra for eksempel El Salvador, Guatemala og Honduras, betaler mindst omkring 45.000 kroner til menneskesmuglere for den farlige og sommetider dødelige rejse nordpå, skriver nyhedsbureauet AP.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce