Annonce
Indland

Rektor på Filmskolen stopper efter kritik fra elever

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Vinca Wiedemann stopper som rektor på Den Danske Filmskole efter hård kritik fra elever og filmfolk.

Vinca Wiedemann stopper som rektor på Den Danske Filmskole efter en periode med hård kritik fra eleverne, der har krævet hendes afgang og blokeret indgangen til skolen.

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Eleverne har været utilfredse med Vinca Wiedemann - herunder at undervisningen er blevet for akademisk. Det har betydet mere fælles undervisning og færre praktiske øvelser.

- Vi er kommet i en situation, hvor det var uholdbart med den mistillid, den uro og det kaos, som var på Filmskolen.

- Uroen blev ved med at være der, og der var ikke nogen tillid. Og det har rektoren så taget konsekvensen af og valgt at trække sig, siger fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til Ritzau.

Ifølge Prehn er det efter dialog med Kulturministeriet, at rektoren har valgt at træde tilbage.

Allerede i januar udsendte elever på skolen en mistillidserklæring til Vinca Wiedemann, som 87 af skolens 96 elever havde skrevet under.

Så sent som tirsdag i denne uge afviste Vinca Wiedemann at stoppe som rektor trods kritikken mod hende.

Hun har ikke ønsket at stille op til interview, men siger i en pressemeddelelse, at situationen "ikke længere er holdbar, og at der er brug for at skabe ro omkring skolens fremtid".

- Jeg er stolt over den udvikling, som Filmskolen har gennemgået de sidste fem år og vil takke for det engagement som de ansatte, studerende, ministeriet og filmbranchen har udvist i hele udviklingsprocessen. Filmskolen vil altid være mit hjerte nær, siger Vinca Wiedemann.

Kritikken fra eleverne har også fået opbakning fra en lang række filmfolk.

264 filmfolk underskrev tidligere i denne uge en støtteerklæring, hvor de bakkede op om elevernes kritik.

Prominente navne som Jørgen Leth, Iben Hjejle, Piv Bernth, Niels Arden Oplev og Nikolaj Arcel var blandt underskriverne.

Eleverne på Filmskolen glæder sig over, at Vinca Wiedemann er fortid på skolen.

Talsmand Martin Anthon Sørensen siger til Berlingske, at "det er første skridt i den rigtige retning mod at lave den uddannelse, vi gerne vil have".

Kulturministeriet har ansat Bo Damgaard som midlertidig rektor for Filmskolen. Ifølge TV2 Fyn regner han ikke med, at han kan overtage stillingen permanent. "Under ingen omstændigheder," lyder det.

Bo Damgaards opgave bliver at retablere dialogen og tilliden mellem elever, lærere og ledelse på Filmskolen. Desuden vil der, som eleverne ønsker, blive sat fokus på praktiske øvelser, fortæller Rasmus Prehn.

Bo Damgaard har på det seneste arbejdet som konsulent i filmbranchen og har tidligere været direktør for FilmFyn og programchef på TV2.

Der er også sat en proces i gang for at finde en permanent afløser for Vinca Wiedemann.

Den første opgave for den næste permanente rektor bliver at lave en plan for den langsigtede udvikling af Filmskolen, oplyser Kulturministeriet.

/ritzau/

Annonce
Link til Bo Damgaards Linkedin-profil
Link til pressemeddelelse fra Kulturministeriet
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Vejen

Her uddeler politiet bøder på stribe

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce