Annonce
Indland

Religiøse regler kan fange muslimske kvinder i ægteskab

For nogle muslimske kvinder er en juridisk skilsmisse ikke nok, viser rapport fra Vive.

Muslimske kvinder kan blive fanget et sted mellem dansk lov og religiøs praksis, når de ønsker at blive skilt.

De kan stå med en juridisk skilsmisse jævnfør dansk lov, men også med en nikah - en slags religiøs ægteskabskontrakt - som forbliver i kraft, og som dermed binder dem til det ægteskab, som de ønsker at forlade.

Det er en af de udfordringer, som en 279 sider lang rapport fra forskningsinstituttet Vive har fundet for minoritetskvinder, der ønsker at blive skilt.

Rapporten er resultatet af samtaler med 37 fraskilte kvinder, hvor der primært er tale om kvinder med muslimsk baggrund. Derudover har 48 fagfolk og islamiske autoriteter bidraget.

Forskerne bag har fået til opgave at undersøge, hvilke problemer der kan føre til konfliktfyldt skilsmisse med fokus på muslimsk praksis.

Derfor har forskerne heller ikke undersøgt, hvor udbredt de forskellige problemer er. I stedet har de fokuseret på at kunne forstå de forskellige problemer.

Her har de fundet flere forskellige situationer, forklarer Anika Liversage, der er en af forskerne bag rapporten.

I den ene ende af spekteret er kvinder, der accepterer at leve i et voldeligt ægteskab, fordi de frygter for konsekvenserne ved en skilsmisse.

Det kan være både trusler, chikane, vold eller bortførelse af børn begået af ægtemanden eller andre i nærmiljøet, der ikke ønsker skilsmissen. Det kan også være en frygt for at miste sin opholdstilladelse, fordi den er bundet op på manden.

- For nogle muslimske kvinder kan der være den yderligere udfordring, at selv om din skilsmisse ved et dansk familieretshus gør dig skilt i juridisk forstand, er det ikke noget, din mand og dit miljø respekterer, fordi de har en anden opfattelse af, hvad der udgør en skilsmisse, siger Anika Liversage.

- Der kan kvinden ikke bare ensidigt gå sin vej, så hun anses fortsat for at være gift i nikah. Den kan hun have svært ved at komme ud af uden mandens medvirken.

Anika Liversage fortæller, at forskerne også er stødt på, at den juridiske skilsmisse og den religiøse skilsmisse nogle steder er koblet sammen.

Her vil moskéen i separationsperioden forsøge at mægle mellem parret. Hvis parret møder op, og kvinden stadig ønsker at blive skilt, når separationsperioden er omme, vil deres nikah opløses som en automatisk følge af den juridiske skilsmisse.

- Man har dermed fået koblet nikah-opløsningen med skilsmissen efter dansk ret, siger Anika Liversage.

- Det er bare ikke alle, der har den kobling. Slet ikke hvis de er gift i oprindelseslandet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce