Annonce
Debat

Religioner skal kunne kritiseres

Religion: Jeg noterer mig, at Elvir Abaz fortsætter sit korstog - eller i denne sammenhæng hedder det måske jihad - imod afskaffelsen af blasfemiparagraffen.

Politiassistenten bruger behændigt sin ytringsfrihed, men udviser samtidig en alarmerende dårlig dømmekraft. Abaz glemmer i sin indædte kamp imod blasfemiparagraffen, at det ikke var Paludan, det fæhoved, men derimod muslimske bøller, støttet af den voldelige yderste venstrefløj, der satte gaderne i brand. Hvis det muslimske miljø havde optrådt voksent, havde det ikke været nødvendigt med den store politiindsats. Man sidder tilbage med det indtryk, at Paludan reelt kun var et påskud for at lave ballade. Her giver det stof til bekymring, når en politiembedsmand kalder politikere for ”papegøjer” og ”naive”, når de forsvarer ytringsfriheden og grundlæggende demokratiske principper.

Måske burde politiassistenten i stedet gøre som Morten Østergaard, der med en behændig politisk manøvre fik imamer til at opfordre deres menigheder til at stemme på de radikale. Jeg opfordrer derfor politiassistent Abaz til at udvise rettidig omhu og få imamerne til at fortælle deres menigheder, hvordan man lever i et demokratisk samfund, hvor det er naturligt, at betvivle og kritisere religioner, hvad enten det er kristendommen, islam eller min egen tro, asa-troen. For eksempel har tidligere kirkeminister Bertel Haarder i flere tilfælde udtalt sig dybt blasfemisk om min tro, uden at det udløste voldelige optøjer.

Jeg deler politiassistentens bekymring for den stigende vold i muslimske miljøer. Især den stigende islamisering af anden- og tredje generationsindvandrere, bør give anledning til bekymring. Det er de betændte miljøer, politiassistenten skal bekæmpe - ikke de demokratiske kræfter i Danmark. Abaz, lige nu går du uromagernes ærinde.

Annonce
Erik Lysbjerg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce