Annonce
Danmark

Religions- og trosfrihed: Regeringen vil sikre den oversete menneskerettighed

Ulla Tørnæs

Frihed: Folketinget drøfter i dag regeringens redegørelse vedr. religions- og trosfrihed og forfulgte religiøse minoriteter, herunder kristne.

Med drøftelsen skriver vi danmarkshistorie. Det er nemlig første gang, at Folketinget har en sådan drøftelse. Det skyldes, at det er første gang, at en dansk regering har beskyttelsen af religions- og trosfrihed med i sit regeringsgrundlag. Med dagens redegørelsesdebat gør regeringen status på arbejdet med at sikre denne grundlæggende menneskerettighed.

Retten til at tro - eller ikke tro - er i Danmark sikret med Grundloven. Som Grundtvig formulerede det, så er der frihed for Loke såvel som for Thor. Men sådan er det desværre langt fra alle steder på kloden. Mere end trefjerdedele af jordens befolkning lever i lande, hvor man begrænser - og i nogle tilfælde forhindrer - mennesker i frit at vælge og praktisere deres religion - eller blot at fravælge religion.

Derfor arbejder regeringen på at fremme religions- og trosfriheden globalt med udgangspunkt i de universelle menneskerettigheder. Det betyder ikke, at religions- og trosfriheden er vigtigere end andre menneskerettigheder. Men der er i disse år et særligt behov for at sætte fokus på religions- og trosfrihed som en grundlæggende menneskerettighed.

Indskrænkninger i religions- og trosfriheden sker i dag i store dele af verden. Også kristne er en udsat gruppe. Ifølge PEW Research fandt der i 2016 chikane og forfølgelse sted af kristne i 144 lande. Organisationen Open Doors anslår, at kristne i absolutte tal er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden, idet mere end 200 millioner kristne ifølge Open Doors egen definition oplever en høj grad af forfølgelse. Det skal med, at kristne stadig udgør det største trossamfund i verden. Alligevel svarer det til ca. hver 12. kristne i verden.

I 142 lande fandt PEW Research, at der i 2016 fandt chikane og forfølgelse sted af muslimer. I flere lande er der eksempler på retninger af islam, som undertrykkes.

EU's agentur for fundamentale rettigheder konkluderede i december 2018, at ca. 90 pct. af den jødiske befolkning har oplevet en signifikant stigning i antisemitisme i de europæiske lande. Retten til ikke at tro knægtes ifølge den amerikanske kommission for international religionsfrihed i 71 landes lovgivning, ofte forbundet med hårde straffe og stærke sociale sanktioner.

Men retten til at tro eller ikke tro begrænses ikke kun af eksternt pres. Selv inden for de enkelte trossamfund er religiøst begrundet diskrimination hverdag for især mange kvinder. Begrænsninger af kvinders ligestilling og ret til tros- og religionsfrihed finder ofte støtte i konservative og patriarkalske, religiøse fortolkninger og praksis.

Heldigvis er der globalt en voksende interesse for vigtigheden af religions- og trosfrihed. Fra at have været en relativt overset menneskerettighed er retten til religions- og trosfrihed de senere år blevet genstand for øget interesse blandt regeringer og i civilsamfundet.

En af regeringens prioriteter har været at mobilisere det internationale samfund omkring vigtigheden af religions- og trosfrihed og beskyttelse af religiøst forfulgte. Det første, vi overhovedet gjorde, var at afholde et højniveaumøde i København med deltagelse af EU-lande, USA, Canada og Norge. På mødet var der klar opbakning til at prioritere området på en mere handlingsorienteret måde. Efter at den danske regeringen udpegede sin særlige repræsentant for religions- og trosfrihed, har Tyskland og UK også udpeget deres særlige repræsentanter.

Den foreløbige kulmination af den øgede internationale fokus, vi har set, er nok det udenrigsministermøde om religionsfrihed, der som det første nogensinde - og med den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo som vært - fandt sted i juli sidste år i Washington D.C.

Når det gælder mobilisering af det internationale samfund - og altså hele grundlaget for at komme igennem med varige forbedringer - så er vi derfor længere i dag, end vi havde turdet håbe, da vi lancerede initiativet. Vi er også i dialog med de fire udvalgte fokuslande: Indonesien, Libanon, Egypten og Iran om det kommende samarbejde om fremme af religions- og trosfrihed.

Det bliver et langt sejt træk. Knægtelse af religions- og trosfrihed går flere tusind år tilbage, så problemerne lader sig ikke uden videre løse. Det er også et nyt aktivitetsområde, som vi har åbnet, og vi må i vid udstrækning gøre vores egne erfaringer med, hvad der virker.

Annonce
Carl Holst
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce