Annonce
Tønder

Ren kvinde-power fyldte Telt 1

Irish Mythen leverede et par kraftfulde numre under Womens Circle. Så kraftfuldt, at hendes guitar på et tidspunkt ikke ville spille med. Heldigvis kunne Signe Svendsen træde hjælpende til og låne hende sin.Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Women's Circle samlede seks kvinder og fire nationaliteter i skøn harmoni.

Tønder Festival: Det var seks stærke kvinder, der lørdag eftermiddag var samlet på scenen i Telt 1 på Tønder Festival.

Kunstnerisk leder af festivalen, Maria Theessink, havde samlet seks stærke, musikalske personligheder på scenen, og den fælles koncert trak mange publikummer ud af solskinnet og ind i teltet. Selvom mange nød det bedste fra de to verdener, og lyttede til koncerten fra plænen, i solskinnet, foran Telt 1.

Annonce

Det giver en særlig stemning at være seks kvinder samlet her på scenen.

Signe Svendsen

Bevæbnet med guitar

På scenen spillede Caitlin Canty og Leslie Stevens fra USA, Jenn Grant fra Canada, Irish Mythen og Heidi Talbot fra Irland og danske Signe Svendsen.

De sad alle på rad og række bevæbnet med hver sin guitar. På skift gik de til mikrofonen, og præsenterede en sang, der hver gang blev ledsaget af en lille historie eller anekdote om sangens oprindelse.

Danske Signe Svendsen beviste, at hun ikke har akkompagneret Niels Hausgaard ved utallige koncerter, uden at have taget noget med sig. Hendes historier og anekdoter fik flere gange publikum til at grine højt, og hun fik leveret historierne på en facon, som kun Niels Hausgaard i sin bedste udgave kan gøre efter.

- Det er super dejligt at være her. Det giver en særlig stemning at være seks kvinder samlet her på scenen. Det er så min opgave ikke at ødelægge den, lød det fra Signe Svendsen til stor morskab for publikum.

Musikken samler

De seks kvinder underholdt publikum med musik og historier, og beviste, at musikken kan være en samlende faktor.

Flere af kunstnerne kom med flere referencer til den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, som tydeligvis ikke var populær blandt kunstnerne.

- Jeg kommer aldrig til at nævne hans navn fra en scene. Men, konstaterede irske Irish Mythen, vi skal huske på to ting. Flertallet af amerikanerne stemte ikke på ham, men på hende (Hillary Clinton red.). Desuden er det vores amerikanske brødre og søstre, der kan ændre på situationen, så de har brug for vores støtte.

De seks stærke, musikalske kvinder leverede en overbevisende koncert, som beviste, at musikken kan samle folk, så politiske forskelligheder forekommer mindre vigtige - i hvert fald så længe musikken spiller.

Amerikanske Leslie Stevens spillede med i lørdagens Women's Circle.Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce