Annonce
Billund

René Schröter stopper salget af VW - fortsætter med service

René Schröter stopper salget af VW til april 2020, men fortsætter med service af både VW og Skoda. Arkivfoto
Bilforhandler René Schröter i Grindsted har mistet sin autorisation som VW-forhandler. Der bliver solgt for lidt. Han fortsætter som serviceværksted.

Grindsted: Bilforhandler René Schröter stopper per 1. april 2020 med at forhandle VW.

Det er en beslutning, som er truffet af VW, der har frataget René Schröter og en række andre forhandlere autorisationen. Det betyder, at man per april næste år ikke længere kan købe en ny VW i Vestergade.

- Volkswagen har skåret ned på antallet af forhandlere. Vi er seks-otte stykker, der forsvinder, så det samlede antal forhandlere er omkring 40 i Danmark. Vi er i et yderområde, og her er ikke så mange kunder, at det kan svare sig i forhold til de fremtidige investeringer og krav, der kommer. Der skal mere mængde på, før det kan løbe rundt, siger han.

- Det er desværre historien om den lille købmand, der nu rammer os. Det er ærgerligt, tilføjer han.

Annonce

Det er desværre historien om den lille købmand, der nu rammer os.

René Schröter

Fortsat værksted og lidt salg

René Schröter fortsætter dog med at være certificeret servicepartner af både VW og Skoda. Det betyder, at man også fremover kan få sin bil på værksted hos René Schröter.

- Jeg håber, at folk vil købe en masse VW det kommende år og så få dem passet hos os i fremtiden, siger René Schröter.

I forbindelse med de nye tider er antallet af medarbejdere blevet passet til, så 16 nu er blevet til 12.

- Der er en rigtig sund økonomi i firmaet, så vi fortsætter og har ikke på noget tidspunkt overvejet at lukke, pointerer René Schröter.

Selvom salget af fabriksnye VW stopper, er det ikke helt slut med bilsalg hos René Schröter. Han har gode kontakter og vil også fremover sælge nyere biler i begrænset omfang.

Intet nyt bilmærke

I forbindelse med, at René Schröter har mistet sin autorisation til salg af VW, har han overvejet at begynde forfra med et nyt bilmærke. Den idé er dog droppet.

- Grindsted er godt dækket ind, og de andre mærker har - desværre - lidt samme filosofi som VW og trækker sig ud af de lidt mindre områder. Så når vi er i et område, hvor man ikke kan sælge så mange biler, kan det ikke gå. Det har i hvert fald været min vurdering, siger René Schröter.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce