Annonce
Erhverv

Renovering af butikscentre og kontorer sikrer stor plante-ekspert fra Kolding sit bedste regnskab nogensinde

Plante-eksperten Jydsk Planteservice grundlagt i Kolding kom ud af seneste regnskabsår med et rekord stort overskud, der skyldes store renoveringer af butikscentre, kontorer og lufthavne. Pressefoto: Jydsk Planteservice/Michael Nielsen
Coronatiden er flere steder blevet brugt til at renovere butikscentre og kontorer med plantevægge, krukker og vandsystemer, og det har været yderst gunstigt for Jydsk Planteservice fra Kolding.

Kolding: Kontorplanter, mosvægge og vandsystemer har trods et år med lukkede kontorer i både det offentlige og private været i høj kurs. Det mærker man hos Jydsk Planteservice i Kolding, som er kommet ud af det seneste regnskabsår med det største overskud i virksomhedens 32-årige historie.

Det var ellers med noget bange anelser, at direktør Jørgen Strårup Lund og den øvrige ledelse lagde budget tilbage i foråret 2020 for perioden frem mod midten af 2021. Coronaen betød lukkede kontorer, offentlige institutioner og butikscentre - og skulle det samtidig være et farvel til de mange grønne løsninger med planter?

- Heldigvis blev vores frygt gjort til skamme. I stedet valgte mange butikscentre, kontorer og institutioner at udnytte lange perioder med nedlukninger til at sætte renoveringer i gang. Det omfattede også de grønne miljøer på arbejdspladserne, i butikkerne og i lufthavne, og det har vi tydeligt kunne mærke, fortæller direktør Jørgen Strårup Lund.

Annonce

Uden for normal arbejdstid

For at mindske risikoen for smittespredning, måtte de ansatte hos Jydsk Planteservice i store dele af 2020 og 2021 arbejde på tider af døgnet, hvor de ikke normalt skulle vande blomster, sætte plantevægge op eller fjerne skadedyr fra det grønne, og selv om det kan være svært at overbevise sine ansatte om dette, tog alle godt imod den omstilling, som direktøren dog også kalder nødvendig.

Jørgen Strårup Lund har grundlagt Jydsk Planteservice, der siden 1989 er vokset til at beskæftige omkring 120 medarbejder i både Jylland og på Sjælland, der beskæftiger sig med over 4500 kunder på tværs af landet. Pressefoto: Jydsk Planteservice/Michael Nielsen

- Alle ansatte har virkelig løftet i flok og ydet en kæmpe indsats, der har betydet, at vi har kunne fastholde vores kunder og endda tilmed måtte ansætte yderligere personale i løbet af året til at sikre, at vi kunne komme rundt til alle samarbejdspartnere om både aftenen og i weekenderne, forklarer Jørgen Strårup Lund, som har grundlagt Kolding-firmaet.

Firmaet beskæftiger i dag omkring 120 medarbejdere og har foruden hovedkontoret i Kolding også afdelinger i Køge og Galten ved Aarhus. Herfra samarbejder Jydsk Planteservice med godt 4500 private virksomheder og den offentlige sektor.

Annonce

Fremgangen fortsætter

Jydsk Planteservice afleverer regnskab midt på året, og derfor kan direktøren allerede nu begynde at se nogle mønstre for, hvor den kommende periode vil udvikle sig.

- Vi forventer faktisk, at vi kommer til at opleve yderligere vækst, fordi de mange renoveringer og en fuld genåbning skubber på udviklingen. Samtidig oplever vi en del virksomheder, som faktisk gør rigtig meget for at trække de ansatte tilbage på kontorerne. Og en af måderne er at sikre dem noget mere grønt og nogle flere arbejdsområder, som ikke kun er lige ved skrivebordet, og her kommer vi ind i billedet, siger Jørgen Strårup Lund.


Annonce
Erhverv For abonnenter

Tre venner fra 3.g bag nyt iværksætterfirma: Vil skrotte karkluden og sæbe til rengøring

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Live fra pressemøde: Skolebørn sendes hjem, og nattelivet lukkes ned

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: - Folketingspolitikere befinder sig jo på en anden planet

Nordtyskland

Sværtbevæbnet dansker er fængslet syd for grænsen i forbindelse med kæmpe narkosag

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Billund

20-årige Chris bygger rækkehuse sammen med sin far: De er i gang med at bygge 34 nye i Billund

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Haderslev

Gravhund angreb hjemmeplejen: Pensionist var uden skyld i, at hans hund bed og kradsede hjemmehjælper

Tønder For abonnenter

Politiet kommer: Nu er lokalerne til ny nærpolitistation fundet

Aabenraa

I weekenden protesterer hundredvis af bilentusiaster i gaderne: Politiet forventer trafikale problemer

Annonce