Annonce
Billund

Renovering: Den gamle Fakta bliver gjort klar til nye lejere

Ejer erkender, at det er urealistisk at få en ny dagligvareforretning ind i den gamle Fakta-bygning på Gammelbro. Derfor bliver ejendommen nu gjort klar til en ny type lejere.

Billund: En større renovering af den gamle Fakta-bygning på Gammelbro i Billund er nu i fuld gang. Den lange og tidligere lukkede facade bliver nu åbnet, så ejendommen kan blive klar til nye lejere.

- Det er svært at få nogle nye lejere ind, når der bare er en lukket facade. Derfor er vi i gang med at åbne facaden, så man kan komme ind direkte fra Gammelbro. Det arbejde skulle vi gerne være færdige med i løbet af et par måneder, og så vil vi gå i gang med udlejningen, fortæller Mogens Zinck, der er ejer og administrerende direktør i virksomheden Duras A/S, som ejer ejendommen.

Annonce

Det er udelukket at få en dagligvareforretning ind igen, da der ikke er nogle parkeringspladser. I den erkendelse har vi set på, hvad vi så kan gøre.

Mogens Zinck

Dagligvareforretning udelukket

Fakta lukkede sin butik i maj 2018, men hang på en uopsigelig lejeaftale frem til udgangen af 2021. Den aftale er parterne nu blevet enige om at ophæve, så nye erhvervsdrivende kan rykke ind i ejendommen.

- Det er udelukket at få en dagligvareforretning ind igen, da der ikke er nogle parkeringspladser. I den erkendelse har vi set på, hvad vi så kan gøre, siger Mogens Zinck med henvisning til, at de parkeringspladser, der var foran den gamle Fakta-forretning, er blevet jævnet med jorden for at blive en del af det store byggeprojekt på Butikstorvet.

Et, to eller tre lejemål

Foreløbig er det dog udelukkende facaden ud mod Gammelbro, der bliver ordnet. Indvendig kan lokalet indrettes efter en ny lejers ønsker, men da en mere åben facade syntes uundgåelig, var der ingen grund til at udskyde det arbejde.

- Der kan være et, to eller tre lejemål alt efter, hvem vi får fat i. Nu lukker vi facaden op, men indvendig er der stadig et stort lokale. Der kan man så sætte skillevægge op, så der kan blive op til tre lejemål, siger Mogens Zinck, der endnu ikke har noget bud på, hvilken type forretning der kan være aktuel til lokalerne.

- Vi har haft nogle henvendelser, men vi har ikke lukket nogen aftale. Vi har heller ikke søgt aktivt efter lejere endnu, siger han.

Arbejdet med renoveringen af facaden vil efter planen være færdigt sidst på foråret eller først på sommeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce