Annonce
forside

Rent vand, ren linjer

Læserbrev: Ifølge JydskeVestkysten 13. december vil Tønder Kommunes (= Cowis) planlagte lukning af krydset Kongevej/Skibbroen medføre overbelastning af de parkeringspladser, som "Lægerne ved Skibbroen" nu råder over for deres patienter og personale. Disse pladser er ifølge læge Søren Lassen en betingelse for klinikkens eksistens.

Kommunen (eller er det Cowi?) ønsker tilsyneladende at bruge dem for derved at kompensere for tabet af de nuværende overfor, hvor den planlagte middelstore vandpyt, der for øjeblikket går under navnet Tønder Havn, som er en del af "Byrums- og klimatilpasningsplan for Tønder Bymidte" og skal være endemål for samme midtbys venetianske gadekanaler, skal ligge.

Er det kommunens erhvervspolitik?

Tønder Kommune har opmuntret borgergrupper til at fremkomme med forslag til ovennævnte plan.

Det gælder også den gruppe, der beskæftiger sig med Mølledammen, men uden at man har gjort klart opmærksom på, at der bør foretages en oprensning af det giftige tungt-metal slam i dammen, før nogen som helst renovering af området kan iværksættes. Hvis man ikke foretager denne oprensning nu, kan man risikere at skulle renovere to gange. Og så er beløbet på 26 millioner alene for oprensningen, der tidligere har været nævnt, ikke nok.

Hvad vil kommunen gøre?

Er kommunalbestyrelsen i stand til at tænke uafhængigt af Cowis vidtløftige planer?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce