Annonce
Erhverv

Rentesikre lån er blevet et stort hit hos danske boligejere

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
De meget lave renter har været med til at flytte boligejere væk fra lån med variabel rente til fast rente.

De danske boligejeres lånelyst er steget betragteligt i 2019.

Samlet har de danske boligejere sidste år optaget yderligere realkreditlån for 76 milliarder kroner.

Det svarer til en stigning på mere end fem procent, som er den største stigning i mere end et årti. Det viser tal fra Nationalbanken.

Bag stigningen ligger et boom i de fastforrentede lån, som det seneste år er steget med 91 milliarder kroner.

Omvendt er lån med variabel rente gået tilbage med 15 milliarder kroner.

- Boligejernes lånelyst fik vinger i 2019, og det er i altovervejende grad de rentesikre lån, som brager frem.

- Det betyder, at fast rente nu står til at blive det mest udbredte hos boligejerne indenfor ganske nær fremtid. Og det er ikke set i mere end et årti, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.

Udviklingen skyldes ikke mindst det mærkbare rentefald på de fastforrentede lån, hvor renten blev halveret i 2019 fra to procent til en procent.

I en periode var renten sågar nede på en halv procent.

I øjeblikket er renten ikke langt fra det niveau oven på et nyt og vedvarende rentefald som følge af uro i Mellemøsten og frygt for coronavirus.

Det er dog ikke alene det lavere renteniveau, som har trukket vandringen fra variabel til fast rente, bemærker Jeppe Juul Borre.

- Gennem den senere årrække er bidragssatsen steget mest på lån med variabel rente.

- Samtidig er der kommet flere myndighedstiltag, som begrænser mulighederne for at optage et variabelt forrentet lån for visse boligejere, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Annonce