Annonce
Debat

Replik til Krifa: Kære Søren, jeg genkender ikke dit billede af dagens fagbevægelse

Kære Søren Fibiger Olesen. Jeg sidder her, som næstformand i Danske Bioanalytikere (dbio), med en vis undren over din opfattelse af, hvordan fagbevægelsen agerer i dagens Danmark. Du anfører i et indlæg i avisen Danmark, “at en konsulent i en meget fagafgrænset fagforening ikke har nogen interesse i at sende et betalende medlem i armene på en anden fagforening ved at anbefale et brancheskifte for eksempel på grund af nedslidning.”

I dbio har vi meget fokus på, at vores medlemmer fastholder deres tilknytning på arbejdsmarkedet, selvom det kan betyde et skift til anden faglig organisation. Danske Bioanalytikere har understøttet, at en bioanalytiker er blevet omskolet til lokofører, og en anden bioanalytiker har taget en læreruddannelse.

I vores forening har vi naturligvis fokus på faget, men faget kommer ikke før det hele menneske, som du påstår. Første skridt fra dbio’s side vil altid være at prøve at fastholde en nedslidt medarbejder på den respektive arbejdsplads. Er det ikke muligt, så undersøger vi selvfølgelig en bred vifte af muligheder.

Jeg er helt enig i dine vurderinger omkring et alt for presset arbejdsmarked, og de konsekvenser, det har i form af stress og sygemeldinger. “Krifa har taget de første skridt”, skriver du. Men fagbevægelsen har både lokalt og centralt taget flere skridt gennem de sidste mange, mange år. Og vi bliver ved med at være nysgerrige på nye og andre veje i rejsen mod det gode arbejdsliv.

Vi har erkendt, at der er flere vinkler på forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, end vi hidtil har antaget. Vi arbejder i dbio, ud over den overenskomstmæssige del, meget på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for vores medlemmer.

Det foregår på tværs af branchefællesskaber og i tæt samarbejde med politikere og politiske råd.

Vi klæder vores tillidsvalgte ekstra på med uddannelse. De skal kunne indgå i en konstruktiv dialog og samarbejde med arbejdsgiveren, så de i fællesskab kan skabe bedre arbejdsvilkår.

Vi følger med i forskning, og vi læner os op ad resultater og vejledning inden for det psykiske arbejdsmiljø. Vi har for længst passeret det stadie, hvor forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø med dine ord alene handler om “kage en gang om ugen”.

Kan og skal der ske forbedringer på det psykiske arbejdsmiljø? JA! Her er vi helt enige Søren Fibiger Olsen. Der er fortsat meget at tage fat på, og vi skal bestemt følge med i den udvikling, der sker i samfundet og på arbejdspladserne.

Så samlet set kan jeg ikke genkende det billede, som du som formand for Krifa tegner af dagens fagbevægelse - at et fagligt fællesskab er en hindring for mobiliteten på arbejdsmarkedet og fjerner fokus på det hele menneske. Det har jeg svært ved at se. Det ene udelukker jo nødvendigvis ikke det andet.

God arbejdslyst!

Annonce
1
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce