Annonce
Debat

Replik til Krifa: Kære Søren, jeg genkender ikke dit billede af dagens fagbevægelse

Kære Søren Fibiger Olesen. Jeg sidder her, som næstformand i Danske Bioanalytikere (dbio), med en vis undren over din opfattelse af, hvordan fagbevægelsen agerer i dagens Danmark. Du anfører i et indlæg i avisen Danmark, “at en konsulent i en meget fagafgrænset fagforening ikke har nogen interesse i at sende et betalende medlem i armene på en anden fagforening ved at anbefale et brancheskifte for eksempel på grund af nedslidning.”

I dbio har vi meget fokus på, at vores medlemmer fastholder deres tilknytning på arbejdsmarkedet, selvom det kan betyde et skift til anden faglig organisation. Danske Bioanalytikere har understøttet, at en bioanalytiker er blevet omskolet til lokofører, og en anden bioanalytiker har taget en læreruddannelse.

I vores forening har vi naturligvis fokus på faget, men faget kommer ikke før det hele menneske, som du påstår. Første skridt fra dbio’s side vil altid være at prøve at fastholde en nedslidt medarbejder på den respektive arbejdsplads. Er det ikke muligt, så undersøger vi selvfølgelig en bred vifte af muligheder.

Jeg er helt enig i dine vurderinger omkring et alt for presset arbejdsmarked, og de konsekvenser, det har i form af stress og sygemeldinger. “Krifa har taget de første skridt”, skriver du. Men fagbevægelsen har både lokalt og centralt taget flere skridt gennem de sidste mange, mange år. Og vi bliver ved med at være nysgerrige på nye og andre veje i rejsen mod det gode arbejdsliv.

Vi har erkendt, at der er flere vinkler på forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, end vi hidtil har antaget. Vi arbejder i dbio, ud over den overenskomstmæssige del, meget på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for vores medlemmer.

Det foregår på tværs af branchefællesskaber og i tæt samarbejde med politikere og politiske råd.

Vi klæder vores tillidsvalgte ekstra på med uddannelse. De skal kunne indgå i en konstruktiv dialog og samarbejde med arbejdsgiveren, så de i fællesskab kan skabe bedre arbejdsvilkår.

Vi følger med i forskning, og vi læner os op ad resultater og vejledning inden for det psykiske arbejdsmiljø. Vi har for længst passeret det stadie, hvor forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø med dine ord alene handler om “kage en gang om ugen”.

Kan og skal der ske forbedringer på det psykiske arbejdsmiljø? JA! Her er vi helt enige Søren Fibiger Olsen. Der er fortsat meget at tage fat på, og vi skal bestemt følge med i den udvikling, der sker i samfundet og på arbejdspladserne.

Så samlet set kan jeg ikke genkende det billede, som du som formand for Krifa tegner af dagens fagbevægelse - at et fagligt fællesskab er en hindring for mobiliteten på arbejdsmarkedet og fjerner fokus på det hele menneske. Det har jeg svært ved at se. Det ene udelukker jo nødvendigvis ikke det andet.

God arbejdslyst!

Annonce
1
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce