Annonce
Udland

Repræsentanternes Hus stemmer imod rigsretssag mod Trump

Kevin Lamarque/Reuters
Demokrat må opgive en rigsretssag mod Donald Trump efter præsidentens tweets mod kvindelige kongresmedlemmer.

Repræsentanternes Hus i USA har stemt for at opgive en rigsretssag mod USA's præsident, Donald Trump, for nu.

Med stemmerne 332 mod 95 var der overvejende flertal for at opgive en resolution, der skulle lede til en rigsretssag mod Trump, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Manden bag resolutionen, demokratiske Al Green, have angiveligt set sit snit til at udnytte en voksende kritik af USA's præsident efter hans seneste Twitter-angreb mod kvindelige kongresmedlemmer.

Det er tredje gang, at Green må opgive at få en rigsretssag igennem mod Trump.

Imens er det første gang, at Green får en resolution afvist, mens Demokraterne har flertal i Repræsentanters Hus.

Donald Trump fejrede afgørelsen på Twitter ved at skrive:

- Dette er måske det mest åndssvage og tidskrævende projekt, jeg nogensinde har skullet arbejde på.

- Det burde aldrig blive tilladt at gøre mod en amerikansk præsident igen.

Tirsdag stemte Repræsentanternes Hus for at fordømme Trumps Twitter-angreb.

Teksten i resolutionen lyder:

- Vi fordømmer kraftigt præsident Donald Trumps racistiske kommentarer, der har legitimeret og forøget frygten for og hadet mod nye amerikanere og farvede personer.

Sagen begyndte at rulle, da Trump søndag tweetede, at fire kvindelige demokrater i Kongressen "skulle tage hjem og rette op på de fuldstændig ødelagte og kriminalitetsramte lande, de kom fra."

De amerikanske medier mener, at der er tale om demokraterne Alexandria Ocasio-Cortez fra New York, Ilhan Omar fra Minnesota, Ayanna Pressley fra Massachusetts og Rashida Tlaib fra Michigan.

Af de fire er kun Ilhan Omar født uden for USA. Hun ankom til Minneapolis i 1997 som flygtning fra Somalia.

Siden tweetet er det væltet ind med kritik både fra demokrater og verdensledere, men også flere republikanere har taget afstand fra præsidentens udtalelser.

Donald Trump forsvarede selv sine tweets mandag og sagde, at de ikke var racistiske.

- Kritikken bekymrer mig ikke, da mange er enige med mig, lød det fra Trump ved et pressemøde i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AP.

Senere mandag svarede de fire kvinder igen på Trumps udfald på en fælles pressekonference.

Ocasio-Cortez mener, at Trump med sine tweets forsøger at distrahere vælgerne.

- Svage hjerner og ledere udfordrer vores loyalitet til vores land for at undgå at debattere politikken, sagde hun ifølge CNN.

Ilhan Omar var inde på det samme:

- Dette er agendaen for hvide nationalister. Det er lige meget, om det sker i chatfora, på nationalt tv eller som nu i Det Hvide Hus' have, sagde hun på pressekonferencen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Lyset blev båret frem på Fredenshjem

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce