Annonce
Billund

Repremiere på "Arlette - en historie vi aldrig må glemme"

Filmen, "Arlette - en historie vi aldrig må glemme" har søndag 26. januar repremiere i Grindsted kino i en nybearbejdet version. Her ses filmens hovedperson Arlette Andersen sammen med manden bag dokumentarfilmen, Thomas Kvist Christiansen, journalist og fotograf. PR-foto

Grindsted: Dokumentarfilmen om et af de sidste vidner til Auschwitz, den 95-årige Arlette Andersen fra Fredericia "Arlette - en historie vi aldrig må glemme", havde premiere i sommeren 2017 og blev en populær film i biograferne og på mange skoler og gymnasier.

På den internationale mindedag for 75-året for befrielsen af koncentrationslejren Auschwitz 27. januar, får filmen repremiere i en nybearbejdet version. Men allerede dagen før, søndag 26. januar om eftermiddagen, er der forpremiere på filmen i Grindsted Kino.

Arlette Andersen overlevede et års fangenskab i nazisternes berygtede koncentrations- og udryddelseslejr Auschwitz og har siden 1990 holdt foredrag om sin historie.

I 2013 tog Thomas Kvist Christiansen, journalist og fotograf, initiativ til at lave en dokumentarfilm om Arlettes historie sammen med et lille filmteam, og det blev senere til en bogudgivelse, "Vi er her for at dø" fra 2018.

Ved forpremieren 26. januar kl. 14 i Grindsted Kino deltager han med et oplæg omkring filmen og arbejdet med at dokumentere Arlette Andersens historie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

60 boder venter i Kvaglund

Annonce