Annonce
Læserbrev

Repurposed drugs en ny mulighed for kræftpatienter i Danmark

Læserbrev: Repurposed drugs betyder genanvendt medicin. Medicin, der er på markedet opfundet til andet formål, men har vist ved forsøg at have antikræft effekt.

Desværre har de fleste onkologer eller praktiserende læger ikke fundet ud af dets eksistens, men kalder det alternativ behandling uden at undersøge det og hælder det ned af brættet, selv om de ikke har yderligere selv at tilbyde kræftpatienter andet end at få den sidste tid til at gå bedst muligt.

Hvis man læser den engelske forfatter Jane McLellands bog How to starve cancer, så er teorien bag Repurposed drugs, at man forsøger at lukke alle de muligheder, som kræftceller lever af, så de til sidst dør. Hun lever på 14 år. Med den metode fik man styr på HIV virus, der førte AIDS med sig og var den sikre død. Så derfor går vi foran i kampen for, at man tager repurposed drugs alvorligt, for hvor tit ser vi ikke patienter, der er erklæret kræftfri et halvt år efter blive erklæret terminal, fordi kræften er vendt tilbage.

Vi arbejder sammen med Care Oncology Clinic i London, hvor man har indsamlet patientcases, og det har vist sig, at folk med stadie 4 (højeste stadie) syge kræftpatienter får deres levetid forlænget betydeligt, så vi arbejder på, at det bliver en mulig standardbehandling.

COC protokollen består af fire almindelige lægemidler, der alle har antikræft effekt og lave risiko for bivirkninger:

Metformin (middel mod sukkersyge), Statin (middel mod forhøjet blodtryk), Mebendazol (middel mod børneorm) og Doxycyklin (antibiotika).

De hæmmer centrale faktorer, der er fælles for de fleste kræfttyper, og som hæmmer kræft i at vokse og sprede sig. Det har endda vist sig at brugt sammen med kemoterapi, bliver denne mere effektiv.

Vi står med en konventionel behandling som kan udbygges med flere andre midler, der kan være med til at lukke endnu en mulighed for at kræften kan spredes. Det er så vigtigt at komme i gang så tidligt som muligt, kræften venter ikke på, at vi får tid og jo den bedste løsning er operation og radikalt fjerne kræften, det støtter vi op om, men dernæst håber vi, at repurposed drugs vil indgå som en mulighed i behandlingen af kræft i Danmark, og at danske patienter ikke skal over London for at få en recept på oven nævnte medicintyper, men frit kan få det udskrevet hos den praktiserende læge.

Vi er ved at samle forsøgsmateriale til en database, så man både patient og læge kan få adgang.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce