Annonce
forside

Respekt for forskelligheder

Et udsagn som tilsyneladende ikke findes i fru Anni Grimms verden. Hun kalder "Husets cykelprojekt", der foregår i samarbejde med Vejen Kommunes integrationsafdeling, for kønsdiskriminerende tiltag.

Jeg er en af de kvinder, der har brugt et par timer om ugen det sidste halve år på at hjælpe udenlandske - særlig syriske og nordafrikanske kvinder - at lære at cykle. Begrundelsen og motivationen har været, at i Danmark cykler man. Det er f.eks. praktisk, når man skal på arbejde, hente børn i daginstitution og handle ind m.v. I f.eks. Syrien er det ikke almindeligt at cykle - slet ikke kvinder.

De kvinder, jeg har mødt i cykelprojektet, er kvinder, der med stor entusiasme og gå på mod, har sat sig på jernhesten - også selv om det i starten koster et par styrt. Fordi de faktisk rigtig gerne - både for dem selv, familien og deres børn - vil leve et fornuftigt liv - på de betingelser, de nu engang har i Danmark. Det er et rigtigt meningsfyldt arbejde som frivillig.

Som frivillig er jeg ikke interesseret i at træde på folks kulturelle baggrund og vil gerne vise respekt for den personlige integritet.

Er det virkelig Vejen Kommunes holdning til det frivillige arbejde på integrationsarbejdet, som Anni Grimm giver udtryk for?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce