Annonce
Varde

Restaurant nægter at betale bøde: - Kunderne kunne se den sure smiley, når de var inde

Restauranten Acqua Blu, som har fået to sure smileyer. Foto: Google Street View
Annonce

Blåvand: Restauratør Rino Lalicate fra Acqua Blu i Blåvand vil ikke umiddelbart betale bødeforlægget på 2000 kroner. Han mener, at den seneste sure smiley er en alt for hård bedømmelse.

- Det er sådan, at man ikke kunne se hele kontrolrapporten ude fra, når man gik ind i vores take-away. Men når man var inde, så kunne se hele rapporten, siger Rino Lalicate om, at den anden sure smiley gives for, at den første sure smiley ikke var synlig.

En anden ting er, at det er de færreste gæster, der benytter indgangen til take-away. De benytter en anden dør.

- 80 procent går ind ad hovedindgangen, og der hang en anden kopi af kontrolrapporten helt synlig, siger Rino Lalicate.

Han har derfor indsendt en klage over bødeforlægget og den sure smiley. Han siger, at det derfor kan ske, at den seneste sure smiley ikke er gyldig.

Rino Lalicate hæfter sig også ved, at restauranten tildeles en sur smiley, selv om samtlige forhold var rettet op, når det kommer til rengøring og renovering. Der er intet at udsætte på fødevaresikkerheden.

Restauratøren mener selv, at smiley-ordningen først og fremmest burde dreje sig om fødevaresikkerheden.

Det er en ansat, som har hængt kontrolrapporten i take-away-afdelingen op, oplyser Rino Lalicate.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

31-årig mand erkender at have slået gravid kvinde ihjel

Annonce