Annonce
Sønderborg

Mistede alt: Restaurantejere rejser alvorlig kritik af brandvæsnet

Brødrene Stefanski mener, at Sønderborg Brand og Redning agerede som amatører ved mandagens store brand i centrum af Sønderborg. Foto: Claus Thorsted
Sønderborg Brand og Redning afviser anklager om, at de skulle have fejlet, da Lazy Dog brændte mandag eftermiddag. Anklager der bliver fremsat af Simon og Kacper Stefanski.
Annonce

Sønderborg: Brand og Redning lavede alvorlige fejl ved mandagens brand i Lazy Dog. Sådan lyder anklagerne fra brødrene Stefanski, som mandag mistede både deres restaurant og lejlighed ved den store brand i Perlegade.

- Jeg viste selv brandmændene ind til branden, og jeg sagde, at det var en frituregryde som brændte, hvorefter at de hældte vand på den, siger Kacper Stefanski.

- Det var tydeligt at se, at der skete en eksplosion, da der kom vand på branden. Jeg tror ikke, at det var blevet så voldsomt, hvis de havde brugt skum fremfor vand, fortsætter han.

Ved storbranden, der strakte sig over mange timer, blev Sønderborg Brand og Redning assisteret af flere frivillige brandværn fra blandt andet Hørup, Sydals, Augustenborg og Nordborg.

Jeg viste selv brandmændene ind til branden, og jeg sagde, at det var en frituregryde som brændte, hvorefter at de hældte vand på den.

Kacper Stefanski.

Annonce

Evaluere på branden

Ved Sønderborg Brand og Redning siger beredskabschef, Holger Rostgaard Andersen, at man endnu ikke har evalueret på gårsdagens brand.

- Jeg kan ikke forestille mig, at vi agerer som amatører. Det er klart, at hvis vi har lavet en fejl, så er det noget, som vi skal evaluere på.

Holger Rostgaard Andersen oplyser, at det endnu ikke har været muligt at evaluere på mandagens indsats ved branden i Lazy Dog, da den kørte over flere skift og mange timer.

- Det er nogle meget alvorlige anklager, som vi selvfølgelig tager alvorligt. Det er også derfor, at vi skal lære af den evaluering, som vi selvfølgelig kommer til at lave, siger beredskabschefen.

Han forklarer også, at Sønderborg Brand og Rednings ageren ved en brand, afhænger af den alarmmelding, som den får.

- Meldingen lød på en skorstensbrand i hårdt tag, og da vi kommer frem er det tydeligt at se, at det er der ikke tale om. Indsatslederen kan blandt andet se, at der er for meget røg under taget til, at det kan være en skorstensbrand.

Rettelse 4/2-2020: Det fremgik først af denne artikel, at brødrende Stefanski havde udtalt, at Sønderborg Brand & Redning var amatører. Det var dog ikke det, de mente, har de efterfølgende fastslået. De mente derimod, at der blev begået en alvorlig fejl, da Sønderborg Brand & Redning forsøgte at slukke branden i frituregryden.

Brødtekst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Gratis julekoncert i Folding Kirke

Annonce