Annonce
Kolding

Restaurantkæde får bøde på 15.000 kroner: Man tvinger os til at kassere helt friske varer

Hvor er vi henne, når der bliver diskuteret madspild, og vi så tvinges til at smide 250 tons friske råvarer ud. Det her er helt håbløst, siger Jan Vinther Laursen, der er ejer og direktør i restauranten Bone’s, der har fået en bøde for sin håndtering af salatbaren, hvor kæden bruger rester til næste dag. Arkivfoto: Robert Wengler
Familierestauranten Bone’s i Kolding har fået en bøde på 15.000 kroner af Fødevarestyrelsen. Direktør og medejer af kæden med 25 restauranter har klaget over afgørelsen og vil ikke betale bøden.

Kolding: Når den sidste gæst har forladt restauranten, bliver det tjekket, om resterne i salatbaren kan bruges næste dag. Kan de det, så bliver de sat på køl.

Når kokken næste dag gør salatbaren klar, så nødder og bønnespirer tjekket igen, inden salatbaren bliver fyldt med friske råvarer og resterne fra dagen før. Sådan har det været i mange år, forklarer medejer og direktør hos Bone’s, Jan Vinther Laursen, og sådan er det fortsat.

- De krav, Fødevarestyrelsen stiller, betyder efter vores vurdering, at styrelsen beder os om at kassere cirka 30-35 kilo fødevarer hver aften. Vi fylder jo løbende salatbaren op hele dagen. Ser vi på hele kæden, så skal 25 restauranter hver smide 30-35 kilo ud om dagen. De beder os om at kassere over 250 tons frisk mad om året. Det kan vi som ansvarlig kæde ikke leve med i forhold til vores image og rent økonomisk. Det her er helt håbløst, siger Jan Vinther Laursen.

Annonce
Det næste bliver vel en politianmeldelse, og så må vi tage den derfra, men jeg håber da, at de venter med en politianmeldelse, indtil klagesagen er afgjort.

Jan Vinther Laursen, direktør i restaurantkæden Bone's

De andre restauranter

Fødevarestyrelsen var på besøg i februar, hvor kontrollanterne gav restauranten en indskærpelse for proceduren med salatbaren, hvor virksomheden blev vejledt om regler for genanvendelse af rester og oplyst om risikoen for forurening af fødevarer ved selvbetjening af salatbaren. Og da Fødevarestyrelsen var forbi igen i april, og proceduren var den samme, så udløser det automatisk en bøde, og i det her tilfælde er bøden på 15.000 kroner.

- Fødevarestyrelsen har efter vores vurdering fået dokumentation for, at der ikke er en risiko ved den måde, vi gør tingene på. Og det er helt utilstedelig, at Fødevarestyrelsen taler om genbrug. Det er ikke tilfældet. Den sidste gæst, vi har på restauranten, forventer en salatbar, der er mindst lige så skarp og frisk som den salatbar, vi har, når vi åbner, siger Jan Vinther Laursen, der undrer sig over, at Fødevarestyrelsen har været besøg på i ni-ti af kædens restauranter siden, uden det har udløst en indskærpelse.

- Hvis det her var kritisk, så skulle Fødevarestyrelsen gå ud i samtlige af vores restauranter straks. Det kan ikke være en akut udfordring, siger Jan Vinther Laursen.

Betaler ikke bøden

Hos Fødevarestyrelsen forklarer fødevarechef Bente Holst, at man nu afventer resultatet af klagesagen.

Direktøren undrer sig over, at det kun er restauranten i Kolding, der har fået en indskærpelse og efterfølgende en bøde. Hvad tænker du om det?

- Jeg har jo ikke været inde og kigge på, hvad der er kontrolleret de andre steder. Det kan jo også være, at der er andre procedurer de andre steder.

Direktøren forklarer selv, at de gør tingene på samme måde alle steder?

- Når klageafgørelsen foreligger, så kan vi gå ind og sige, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg kan ikke sige, at der aldrig er nogen, der får medhold i en klage. Hvis det er en klage, der går imod vores vurdering, så ændrer vi selvfølgelig holdning. Og får vi medhold, så gælder det alle restauranter i kæden, siger Bente Holst.

Direktøren i kæden har nu fået bøden, men den bliver ikke betalt.

- Nu har vi fået et brev, hvor de beder mig om, at jeg erkender, at jeg har overtrådt fødevarelovgivningen. Det har jeg ikke. Derfor kan jeg ikke erkende og betale bøden. Det næste bliver vel en politianmeldelse, og så må vi tage den derfra, men jeg håber da, at de venter med en politianmeldelse, indtil klagesagen er afgjort, siger Jan Vinther Laursen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce